Hjælp

Citat
”Der opstår en pingpong med Vagn, og så bryder han også ud i latter. Man sover godt den nat. Og det har man brug for. Man sover sjældent mere end tre-fire timer om natten her. Sengens knirken minder hele tiden en om, at man er her, om uretfærdigheden, det meningsløse.”

”HJÆLP”, s. 91.

En vidnesbyrdberetning, et anklageskrift og en blanding af fiktion og dokumentation. Det er noget af det, som er på spil i den selvbiografiske roman HJÆLP - Vidnesbyrd fra den danske retsstat, ET JUSTITSMORD”, som udkom i 2018. Jacob Skyggebjerg tager i sin roman læseren med ind i en verden, som de færreste kender – retspsykiatrien.

Over knap 300 sider skildrer Skyggebjerg livet som indlagt på psykiatriske afdelinger og langer kraftigt ud efter det psykiatriske system. Baggrunden for romanen er forfatterens egne oplevelser gennem fem år, hvor han efter uoverensstemmelser med en diskoteksdørmand og to politimænd valgte at spille psykisk syg for at undgå en fængselsdom. Det resulterede i en behandlingsdom og det, der fremstilles som et bureaukratisk mareridt med gentagne, meningsløse indlæggelser: ”Så skal vi til det igen. Farvel til den tilværelse, man har skabt ud af asken af den, de brændte sidst. Hvor længe skal der mon gå denne gang, før de slipper en ud? Man håber, man kan slippe for medicinering.” (s. 51).

54008937

De gentagne indlæggelser strukturerer bogen, og under indlæggelserne bliver jeget omtalt med det almene man. Den fremadskridende fortælling sættes desuden sammen med udklip fra hovedpersonens journaler, hvor patienten skildres i systemets sprog. Det bliver en fortælling om mødet med andre indlagte og de ansatte, herunder ”lægerne med deres ubestridelig magt” (s. 59), og en historie om den absurditet og formålsløshed, som ifølge jeg-fortælleren er kendetegnende for hele forløbet. Romanen er både præget af en desperat energi og et monotont præg, der spejler tiden som indlagt.

Skyggebjerg understreger selv, at han ser psykiatrien som et system, der ikke er i stand til at anerkende, at det kan tage fejl, men at bogen ikke skal ses som et egentligt angreb på systemet: ”Det er snarere et forsvar for nogle mennesker, som ellers ikke har en stemme. Både indsatte og ansatte i psykiatrien. Fordi jeg har den position, jeg har, og fordi jeg har oplevet systemet på første hånd, føler jeg mig forpligtet til at fortælle min historie.” (Sebastian Wittrock: Forfatter Jacob Skyggebjerg: ”Det psykiatriske system er samvittighedsløst”. Politiken, 2018-03-13).