I 2014 udkom ”Gudernes Maske”, der er andet bind i ”Gamerz”-serien, der er skrevet af Kasper Hoff og illustreret af Jan Solheim. Det handler om Tim, der er helt besat af at spille computer. I skolen lærer han Anna at kende, som han faktisk kender i forvejen i den virtuelle verden, hvor hun kæmper på hans hold De Ukendte under navnet Croxx. Takket være hendes mellemkomst kan Tim snige sig til at spille med i 2. runde af den tophemmelige turnering Galaxy. De Ukendte skal forhindre en azteker-stamme i at gennemføre et ritual, der vil gøre dem uovervindelige for Hernán Cortés' hær. Holdet kæmper bravt og gør kål på mange indianere, inden handlingen tager en uventet drejning, som naturligvis ikke skal afsløres her. Sikkert er det i hvert fald, at Tim vender tilbage til den virkelige verden ikke så lidt klogere end før.
51146204
”Gudernes Maske” bevæger sig i tid og rum mellem den virkelige og den virtuelle verden. Dette illustreres sprogligt ved at afsnittene i den virkelige verden fortælles i datid, mens alt i den virtuelle verden skildres i en nutidsform, der minder om journalisternes aktualiserende præsens. Og så illustreres det visuelt, da den virkelige verden er sort/hvid, mens den virtuelle er i farver. Alle afsnit fortælles i 3. person. Den vigtigste biperson er Anna, der repræsenterer intelligens, ordentlighed og kreativitet, såvel i den virkelige som i den virtuelle verden.
Den dobbelte virkelighed har været inspirerende for Solheim: Han skildrer dagligdagens trummerum i sort/hvid med en fin og simpel streg, mens han lader den virtuelle verden eksplodere, dels på farvesiden, dels med voldsomme skildringer af nogle meget surrealistiske og brutale forløb i spillets univers.
Tiden og tidsopfattelse er gennemgående temaer i bogen, der sågar åbnes med en nedtælling på sekunder: Tim kan ”høre” dem, så langsomt går de – og nedtællingen gælder naturligvis starttidspunktet for den kommende runde af Galaxy. Desuden beskrives forskellen mellem tid i de to verdener: Da Tim og Anna er færdige med at spille, er klokken halv fem om morgenen. De gik i gang klokken halv elleve om aftenen – og da det var en bane på tid, ved de specifikt, at den varede en halv time, plus de par minutter hvor dommerne voterede. Der er noget, der ikke stemmer. Eller også beskriver bogen bare utrolig godt, hvordan det er, når man for alvor bliver grebet af et computerspil.