I Julie Sten-Knudsens debutdigte i ”Hjem er en retning” er hjem netop kun en retning og ikke noget, der kan nås, ligesom identitetsdannelse er en proces, der ikke leder hen til et færdigt resultat. Udgangspunktet i samlingen er det ensomme jeg, men digtene er også fulde af ydre kræfter og stemmer, som bliver gengivet, bl.a. som påbud fra omgivelserne. Digtene kommer her ind på det moderne samfunds individualisering og forventning om selvrealisering. Forhold, som skaber konflikter i jeget, der på den ene side oplever, at der bliver stillet krav og forventninger fra omgivelserne, og på den anden side oplever selv at stå med det fulde ansvar for sin egen tilværelse og succes. Jeget er altså ikke alene i verden, men definerer sig selv i forhold til andre mennesker og samfundet. Jeget taler ofte til et du, somme tider et specifikt du, andre gange et generelt du, og somme tider virker det, som om jeget taler til sig selv. De forskellige udsigelsespositioner og den hyppige adressering til et du illustrerer, at jeget definerer sig selv i forhold til andre mennesker. Det viser sig også i, at digtsamlingens lyriske jeg forholder sig til politiske spørgsmål. Det er altså ikke et jeg, der er lukket inde i sin egen navlepillende søgen efter sig selv – og hvor det hører ’hjemme’. Samspillet med omgivelserne er vigtigt i jegets søgen efter såvel identitet som hjem. Digtene i ”Syv lag” handler om kejsersnit og moderskab og i et større perspektiv vores forhold til jorden under os og klimaforandringer rundt om os.
Efter det enkeltstående essay ”Mit vintereksperiment” fik Sten-Knudsen blod på tanden i forhold til genren og til at lære sin egen prosastemme at kende: ”Essaygenren åbner for en mere direkte måde at formidle et stof på, hvor tekstens form ikke nødvendigvis er i forgrunden. Det gav mig blandt andet mulighed for at skrive om bøger, jeg har læst, og billeder jeg har set, uden at skulle opfinde en helt ny form til lejligheden.” (Gutkind forlag: ”Nogle mennesker forstår ikke, at man kan være genert omkring at synge, andre ved ikke hvordan det føles at have et angstanfald”. Gutkind.dk, 2024-03-06). I 2024 udkom essaysamlingen ”Sang for brummere”, hvor hun fra en personlig vinkel reflekterer over bl.a. depression, tennis, alternativer til kapitalismen, at flytte til Gøteborg og Anna Sybergs plads i kunsthistorien.