Simon Stranger er tidligere ungdomsaktivist, og hans politiske engagement sætter et tydeligt præg på hans forfatterskab. Han har skrevet en realistisk ungdomsromantrilogi, der sætter fokus på ulighederne i verden, papirløse flygtninge, børnearbejdere, kinesiske iSlaves der arbejder på urimelige vilkår, fordeling af flygtninge i Europa, fattigdom og sult, og hvad vi kan gøre for, at der kommer mere lighed og bedre levevilkår. Han skriver om moralske dilemmaer i en globaliseret verden, hans romaner bygger på dokumentarisk materiale og tunge rapporter, men han forsøger at formidle det komplicerede stof til de unge i et letlæst sprog og lade dem selv tage stilling til det.
”Ungdomslivet handler jo i sig selv om at finde mening og sammenhæng i en mere og mere kompliceret tilværelse. Det kan bøger også. Det vigtige er, at man føler sig engageret i bogen. Ikke nødvendigvis i bogens tema, men i bogen. I dens fortælling. Det tror jeg ikke på, at man nødvendigvis opnår alene ved et lineært forløb med genkendelige situationer. Disse bøger handler jo ikke kun om bådflygtninge, de handler også om, hvad der gør os til dem, vi er,” siger han. (Anita Brask Rasmussen: Et sted mellem ligegyldighed og fængselsstraf. Dagbladet Information, 2015-05-08).
1970’ernes politiske litteratur blev skrevet ud fra en socialistisk synsvinkel, hvor det gjaldt om at overbevise læseren om nogle bestemte værdier. I dag er tendensen, at forfattere som f.eks. Simon Stranger skriver aktivistisk ungdomslitteratur, hvor han beskriver konsekvenserne ved at handle eller ikke at handle, men lader det være op til læseren at forholde sig kritisk til moralske dilemmaer.
Professor i børnelitteratur Torben Weinreich bekræfter, at der en ny politisering i gang i børnelitteraturen: ”Børnebogsforfattere beskæftiger sig med store samfundsspørgsmål. Det er meget tydeligt, at de kommer ind på miljøforhold, flygtningeproblemer og verdens krige på en helt ny måde. Det er en tendens, man vil kalde politisk i en eller anden forstand, men min pointe er, at det bliver mere politisk – ikke politisk på en bestemt måde.” (Rasmus Elmelund: Børnelitteraturen er igen blevet politisk. Dagbladet Information, 2015-05-08).