Stina, Magda og Viktor

En anden mere vægtig gruppe bøger i forfatterskabet, er to serier af historiske bøger, der begge forgår i 20´ernes Värmland.

I 1977 kom Skomagerungen , der er første bind i en trilogi med tre forskellige børn fra samme kammeratskabskreds, som hovedpersoner. Den 11- årige Stina bor alene med sin mormor i Skomagertorpet. Far kender hun ikke, og mor er rejst til Amerika. De er fattige, og Stina drømmer om, at hendes mor kommer og henter hende med til Amerika. Da drømmen virkelig går i opfyldelse, kan Stina alligevel ikke forlade sin mormor. Hun bliver og lever med længslen efter sin mor.

Firkløveren er trilogiens anden bog. Her er Magda, der er bi-person og Stinas klassekammerat i bd. 1, nu hovedperson. Hos Magda er de endnu fattigere, og hele den store familie lider under faderens ugentlige drikkeri. Når han er fuld bliver han voldelig, og de må låse sig inde i brændeskuret for at være sikre. Alligevel elsker Magda sin far - han er jo god og glad resten af ugen. Situationen bliver så slem, at familien må flygte hen til en gift søster. Alligevel vælger moderen sin mand fremfor sine børn, og Magda erfarer "- at man sommetider må gøre det, man ikke vil, selvom det er svært".

Bd.3 i serien hedder Viktor . Viktor er endnu en klassekammerat og bi-person, der her bliver hovedperson. Viktor har et godt hjem med forstående og kærlige forældre. Men i alle familier er der skjulte problemer. Morbror Rudolf og hans datter Ebba forstyrrer freden i hjemmet, da de kommer for at bo der i en periode. Derfor får Viktor sommerjob på herregården, og møder her sønnen, Lennart, der er lam. I løbet af sommeren bliver Viktor klar over, at han vil lære mere, og derfor må skifte skole. Viktor er forelsket i Stina, og kan til sidst lære hende at sige "jeg elsker dig" - på engelsk.

Måden bøgerne er konstrueret på, er typisk for Kerstin Sundh. Perspektivet skifter med de tre hovedpersoner. Der findes egentlig ingen bi-personer, vi får blot lidt mindre at vide om nogle af børnene, men de har så meget livskraft, at de giver stof til nye bøger - der opstår en "spin- off"-effekt.

Faktisk møder vi kusine Ebba fra Viktor 8 år efter, som hovedperson i Pigen på taget . Den mærkelige, selvudslettende og stille pige, folder sig her ud på skrift i en brevroman med Lennart, som også optræder i Viktor . Bøgerne virker selvoplevede, men er dog ikke selvbiografiske. Kerstin Sundh vil fortælle nutidens børn, at det ikke er så længe siden, at menneskers livsvilkår var uhyggeligt forskellige, helt afhængigt af hvor man er født. Bøgerne er socialrealistiske indignerede skildringer af dens tids barske livsvilkår, men personerne er vigtigere end det politiske ærinde.