Kerstin Sundh er ikke den alvidende fortæller, der kan berette om alt, hvad personerne tænker og føler. Hun ved derimod, at i det virkelige liv er vi alle hovedpersoner, mens vi kun lærer få og udvalgte sider af vore medmenneskers liv at kende. Eftersom begivenhederne i bøgerne altid kun ses gennem ét menneskes øjne, bliver læserens kendskab begrænset - ligesom i virkeligheden.
Kerstin Sundh har en fantastisk evne til at huske og formidle det huskede i et klart og frodigt sprog, med præcist sansede detaljer. Vi er i det lille klasseværelse med lugten af kakkelovn og snevådt tøj, vi mærker den tunge forårssne under sparkstøttingen på den lange skolevej, og vi ser de røde tyttebærtuer lyse i skovbunden.
Det er ofte børn, og tit kun ét barn, der formidler oplevelsen, og dette gør bøgerne dobbeltbundede. Børn iagttager omgivelserne, men kan ikke som voksne føje observationerne ind i en sammehæng. Derfor lægger børn og voksne vægt på forskellige ting. Kerstin Sundhs præcise og detaljerede skrivemåde er ikke kun et stilistisk virkemiddel, men viser netop detaljens betydning i et barns liv.