Dit ansigt kommer før mig

Citat
”Sådan kan jeg sige det. Så er jeg sikker på at såre dig. Men jeg har heller aldrig været interesseret i afbalancerede forhold til andre, heller ikke til dig. For mig handler alt det dér om adgang til verden. Eller livet, skulle jeg måske sige. Hvæs fra cigaret -”
”Dit ansigt kommer før mig”, s. 46.

”Godmorgen, Columbus” fra 2009 og ”Dit ansigt kommer før mig” fra 2010 har begge undertitlen ”Daglig tale”, og i deres ydre komposition ligner de til forveksling Mikkel Thykiers udgivelse med dette navn fra 2002. Tilsammen danner de tre bøger en trilogi, der i deres fragmentariske stil og fornægtelse af læserens forventninger til form og indhold kan klassificeres som postmoderne.

Teksterne i alle tre bøger er opsat som et drama med regibemærkninger og navne på de medvirkende i versaler foran replikkerne, men det er kun en af parterne, der fører ordet, så teksten er i virkeligheden en slags monolog. I ”Dit ansigt kommer før mig” er det kun Frederik, der taler, mens Alma lytter, ryger cigaretter og først til allersidst svarer nej, på spørgsmålet om, om hun siger noget. Frederiks enetale handler om løst og fast, bl.a. om hans sommeraffære med en islandsk pige på Gotland, forskellen på kærlighed og venskab og på venskab og intimitet, arbejdet med udviklingshæmmede, askese, Birthe Kjær og om en pige, der kom til at sende en forkert SMS til én, der var Jehovas Vidne. Han afbrydes af to breve til en ven og en midterdel, der består af 12 sort/hvid-fotografier fra en demonstration ved Sorbonne i marts 2006, der har titlen ”Vi ses snart igen, håber jeg”.

28234724

Dele af ”Dit ansigt kommer før mig” har været publiceret i andre sammenhænge. Et uddrag har været trykt i DSBs blad ”Ud & Se” under titlen ”I stedet for en dagbog”, og bogens første tekst har ligeledes udgjort grundlaget for lydværket ”Luk mine øjne”, der havde premiere på Radiowy.se i 2010. I sin anmeldelse af dette lydværk fremhæver Kamilla Löfström personernes ensomhed: ”De to, kvinden og manden, der ikke kender hinanden, fordi de aldrig har fortalt den anden om deres familie, deres nærmeste og deres fortid, men som nu ligger i samme seng, taler nemlig ikke til hinanden, men til sig selv og til lytteren, hvem denne så er, og hvis denne overhovedet findes.” (Kamilla Löfström: Et ømt og meget smukt pust i øret. Information, 2010-01-28).