Anna Karenina

Citat
”– Jeg – ulykkelig? – sagde hun, nærmede sit hoved til ham og så ham i øjnene med kærlighedens henrykte smil. – Jeg er som den hungrende, der har fået at spise. Ja, måske fryser han i sine pjalter, måske skammer han sig, men – ulykkelig?”
”Anna Karenina”, s. 228.

Lev Tolstojs kærlighedsroman ”Anna Karenina”, 1873-77 (”Anna Karenina”, 1910) skildrer væsentligst konflikterne mellem tre karakterer: Statsmanden Aleksei Karenin, hans hustru Anna og hendes elsker, godsejeren Aleksei Vronskij. Anna er åben over for at forelske sig i Vronskij, fordi Karenin ikke er nærværende, men prioriterer sit arbejde i det russiske justitsministerium. Da hun tilstår affæren, giver Karenin hende muligheden for, at de udadtil kan bevare facaden som mand og hustru, selv om hun har mistet al værdi i hans øjne. Det vigtigste for ham er, at de er præsentable i det offentlige liv. For Anna vejer det indre følelsesliv tungere, og sladderen om hende og Vronskij er alligevel umulig at holde nede: Lidenskaben er for aflæselig, når de ses sammen.

Anna forlader Karenin og deres søn, og i en periode lever hun lykkeligt med Vronskij i Italien. De får en datter, men hendes kærlighed til sønnen fra første ægteskab tvinger hende tilbage til Rusland. Samtidig mangler Vronskij et formål med tilværelsen udover relationen til Anna. Han forsøger sig som kunstmaler, viljen og talentet mangler dog. Hjemme igen flytter de til Vronskijs gods, hvor han helliger sig landbrugsdriften. Økonomisk savner de intet, men det tærer på deres forhold, at Anna er uønsket ved overklassens selskaber. Her havde hun tidligere et stort netværk; nu har hun kun Vronskij og få loyale støtter, heriblandt broren Stefan og hans kone Dolly. De to forsøger at glatte ud mellem Karenin og Anna, og Stefan taler for, at Karenin skal give Anna skilsmisse. Selv er hun splittet.

28057741

På den ene side vil en skilsmisse isolere hende yderligere fra hendes søn, som bor hos Karenin. På den anden side er det Vronskijs ønske, at skilsmissen træder i kraft. Hvis ikke siger loven, at de børn Vronskij får med Anna, er Karenins. Efter længere tids ubeslutsomhed nægter Karenin at ophæve ægteskabet. Anna er dømt til en ydre status som falden kvinde, hvorimod Vronskij bevarer sin adgang til de fine kredse. Det stimulerer ham at se andre mennesker og giver ham en pause fra et forhold, der har haft omverdenen imod sig fra begyndelsen. Han ved, at livet ville have været lettere uden Anna, og det svækker hans kærlighed. Det mærker hun, hvilket gør hende usikker, ikke bare på ham, men på om livet har noget at byde på. Hun begår selvmord ved at kaste sig ud foran en vogn.

Kvindens stilling i 1800-tallets Rusland er romanens hovedtema: Mænds sidespring bliver accepteret, hvorimod kvinden modtager samfundets fordømmelse, hvis hun træder forkert. Anna er en tragisk figur, men hun er også en kvinde, der bryder ud af de forventede roller som hengiven hustru, mor og beleven værtinde. Ganske sigende bliver Anna beundret af sin brors kone, da hun i en scene kommer ridende alene. Inkarnationen af selvstændighed og ind i mellem så styret af sin lyst som hesten.