Historien om fire børn, en missekat og en kvanki-vanki

Ungermanns sans for nonsensgenren har også vist sig i hans billeder til Edvard Lears Historien om fire børn, en missekat og en kvanki-vanki (1950, 2. udg. 2002).

Det er en vild og rablende nonsensfortælling om de fire søskende Mette, Alfred, Klavs og lille Ingolfs tur hele verden rundt. Helt alene er de dog ikke på turen. Med sig har de en lille kat – til at styre båden – samt en ældre kvanki-vanki, der skal koge deres middagsmad og lave kaffen. Her er der ikke mange livliner til den såkaldt virkelige verden, hvilket ser ud til at passe Ungermann fint. Det giver ham frit spillerum til sin billedsætning. Hvis man skulle være i tvivl om, hvordan en kvanki-vanki ser ud, kan man blot se på Ungermanns tegning af det sære dyr. Det har fugleben og kohale, arme og følsomme fingre, en flot elefantsnabel, horn i panden og et ansigt som en bavian.

23971763

På omslagets forsidebillede ser vi det stikke hovedet op af kaffekandens tragt, mens halen stikker ud af tuden. Tragten er hvid, så den ligner en høj, stiv krave om dyrets hals. Kaffekanden er ikke blå – som senere i fortællingen. Den er lys grøn, fordi den skal tjene som baggrund for de formelle oplysninger om bogen, forfatter, titel, mv., som Ungermann har skrevet i hånden, så det passer ind i billedet. Katten er også med – den sidder med ryggen til – og bliver – som alt det andet – et væsentligt billedelement i den samlede komposition. Ungermann opgiver ikke fortællingen i billedet til fordel for kompositionen. Han sørger for, at der er plads til begge dele.

At det lykkes så flot – ikke blot i dette men også i bogens andre helsides billeder – skyldes også den teknik, han har valgt. Om den fortæller hans datter, Line Ungermann Schmidt-Madsen: ”I denne bog brugte min far en teknik som han aldrig havde brugt før, når han illustrerede billedbøger – han brugte oliekridt, som han lagde ret tykt på, hvorefter han skrabede det af for at skabe skygge eller lysere partier i billedet. Farverne blev derved stærkere og mere gennemtrængende. Når illustrationerne var blevet trykt i 6 farver, fremstod de som et originalt tryk.”

Det giver oliemaleriagtige billeder med en særlig tæt struktur og stoflig virkning. Selvom billederne er udsprunget af teksten og hænger sammen med den, har de samtidig en egenværdi som selvstændige billeder.