Anne-Marie Vedsø Olesen

Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993. Hun debuterede som forfatter i 2000 med romanen ”Salernos sol”, som foregår i 1139 på tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens lægefaglige baggrund har gjort sig gældende flere gange siden i forfatterskabet, blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).

Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. For slet ikke at tale om ”Vølvens vej”, der ligesom Wagners ”Ringen” tager afsæt i nordisk mytologi.

Tydeligst i forfatterskabet er dog hendes livslange interesse for kulturhistorie og myter, som hun har taget udgangspunkt i flere gange: ”Enhver kultur har en grundfortælling, og det er interessant at dykke ned i den og finde ud af, hvad vi har med os,” sagde hun i forbindelse med et fødselsdagsportræt op til hendes 60 års-fødselsdag i august 2022. (Annette Hyllested: Anne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis, 2022-08-14).

Efter en årrække i København er Anne-Marie Vedsø Olesen flyttet til Stevns. Her bor hun midt i naturen, og lige netop den natur er hendes bogserie ”Vølvens vej” sat i. Byen Himlinge ligger nemlig i Sialand (Sjælland) tæt ved Tryggevælde å, som i bogserien er blevet til floden Trygvel.

Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne-Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må underlægge sig sin tids kønsrollemønster.
Den unge dronning Eleonore er gift med den franske kong Ludvig og er derfor hans ledsagerske på det andet korstog i årene op til 1150. Mens den unge konge blindt lader sig føre af kirkens ledende magter, besidder Eleonore det kølige overblik, den rette sans for manipulation og den heftige lidenskab, der skal vise sig at blive den unge læge Edgars skæbne.

50811514

Mødet med dronningen bliver den unge hovedpersons uskyldstab i mere end én forstand. Edgar bliver efter endt lægestudie tilbudt en stilling som kongelig livlæge og drager derfor med i den franske konges kristne korstog mod Det hellige Land. Undervejs lader han sig forføre af den betagende dronning, der kræver både hans kærlighed og loyalitet og derfor leder ham til at træffe et valg, hvormed han svigter både sit lægelige hverv og sin konge.
Romanen er en beretning om middelalderens store strid mellem konge og kirkemagt og om lægevidenskaben sidst i det 12. århundrede.

Fra sit mørke fangekammer gengiver jeg-fortælleren Edgar sin historie i form af tilbageblik og genovervejelser af sine valg, og gennem hele første del af bogen fastholdes læseren i en detaljeret, men fredelig beretning om tilværelsen som lægestuderende. Midtvejs i historien foretager romanen imidlertid et stilskift. Korstogene fører hovedpersonerne ind i en blodig strid, der i sidste ende handler mere om personligt magtbegær end om hellig krig. Her brydes drengens naive harmoniske verden til fordel for den erfarne voksnes kynisme og selvransagelser. 

Forfatterens valg af en førstepersonsfortæller understreger romanens pointe om den personlige lidenskab som det væsentligste element i et menneskets virkelighed. Stilskiftet midtvejs i romanen er derfor også et skift fra en historie, der udspiller sig på det ydre plan i form af samtidsberetningen, til at blive en historie, der i langt højere grad udspiller sit væsentligste drama på det indre plan.

I 2013 påbegyndte Anne-Marie Vedsø Olesen trilogien om den fiktive karakter Madeleine de Montdidier, der gennem tre romaner oplever 1500-tallets religionskrige og magtkampe i Europa på nært hold.

Første bind er ”Dronningens dame” (2013), og handlingen udspiller sig i Frankrig. Året er 1567, og Reformationens oprørske kræfter har bredt sig ud over Europa og ind over grænserne til det franske hof i opgøret med den latinske, katolske kirke. Titelpersonen, den unge Madeleine de Montdidier, datter af en lavadelig katolik, bliver tilfældigt vidne til et komplot mod den franske konge, og som følge af dette føres hun til den inderste kreds af det franske hof. Hendes naive eventyrlyst konfronteres dog snart med den barske virkelighed, da hun forelsker sig i det katolsk-franske hofs erklærede fjende, prinsen af Condé, og dermed ufrivilligt begår forræderi mod sin dronning.

Romanen er komponeret efter en klassisk opskrift med skildringen af et fiktivt, intimt kærlighedsdrama midt i konteksten af historiske stridigheder.

51494083

I ”Bastarden” fra 2015 er Madeleine blevet forvist fra Frankrig. Ved romanens begyndelse er hun på vej mod Madrid og det spanske hof. Med sig har hun et brev fra den franske dronningemoder, der lover hendes beskyttelse. Madeleine er gravid, og faderen til hendes barn er den nu afdøde prins af Condé. Madeleine indser hurtigt, at hun må opdigte en historie om sin graviditet. At bære en bastard, hvis far ovenikøbet er en afdød fjende af hendes franske beskytter, vil kun skabe problemer. Men da hun indleder en romance med den spanske konges bror, don Juan af Østrig, begynder Madeleines problemer at vokse hurtigere end hendes gravide mave.

Videnskabens verdensanskuelse stillet over for kirkens er et tema, der føres videre fra første til anden roman i serien. Madeleines opgør med de herskende normer underbygges af hendes store interesse for især alkymi. Hendes hunger efter videnskaben bliver lige dele nyttig og problematisk for hende. Problematisk fordi hun endnu engang udfordrer det almindelige og acceptable og tager parti med potentielle fjender af magthaverne.

”Mordersken” (2016) er tredje og sidste roman i serien. Madeleine de Montdidier ankommer på et slaveskib til Konstantinopel (Istanbul). Her føres hun direkte til sultanens palads for at blive solgt. Hendes usædvanlige fremtoning i mandsklæder og som våbenbærer gør, at hun havner i månekorpset – et hemmeligt træningsprogram for snigmordere. I løbet af sin tid i Frankrig og Spanien har Madeleine fået et uvurderligt kendskab til kampteknikker, men hun bliver sat på en hård prøve i månekorpset, hvor det eneste alternativ til at klare sig igennem de fysiske kampe er døden. Samtidig kan flere parter omkring korpset se både fordele og farer i Madeleines råstyrke og hendes talent for at indgå magtalliancer. Hendes liv er i fare, både i og uden for kamparenaen.    

Trilogien er en udviklingshistorie, hvor Madeleine gradvist modnes og hærdes. Det er fortællingen om en heltindefigur, der kæmper – også i bogstavelig forstand – for at blive taget seriøst på lige fod med de mænd, hun møder på sin vej. De tre romaner er desuden en indføring i storpolitiske konflikter i et dramatisk og særdeles blodigt kapitel af Europas historie. Alle tre romaner har et omfattende persongalleri, hvor flere virkelige historiske karakterer fra fransk, spansk og tyrkisk historie optræder. 

”Vølvens vej”-bøgerne er af anmeldere blevet sammenlignet med George R.R. Martins fantasyroman ”A Game of Thrones” (på dansk ”Kampen om tronen”), som for alvor blev kendt, da den blev dramatiseret af HBO. Men allerede længe inden bogserien om Snehild blev til, var R.R. Martins verden, og den serie, der blev skabt på baggrund af den, en inspirationskilde for Vedsø Olesen. Kristeligt Dagblad besøgte hende, mens hun skrev på andet bind i serien om Madeleine de Montdidier, og her forklarede hun: ”Spillet om magt fascinerer mig. Jeg elsker for eksempel Game of Thrones. Det er befriende, at serien også lader kvinder deltage i det kyniske spil om magten, som jeg også beskriver i min egen romantrilogi.” (Daniel Øhrstrøm: Internettet er en luksusgave til forfattere. Kristeligt Dagblad, 2015-02-11). 

R.R. Martin viser menneskesindet som modtageligt for både godt og ondt. Også i hans bøger er forelskelsen og kærligheden både af det gode og det onde. R.R. Martins forfatterskab rummer således også et genremæssigt stilbrud i forhold til de klassiske romaner om kærlighed og historie.

Stilistisk forener Vedsø Olesens romaner historie og fiktion på en måde, som også hendes danske forfatterkollega Jette A. Kaarsbøl demonstrerer i romanen ”Den lukkede bog” (2005). Den er på lige fod med ”Dronningens dame” langt hen ad vejen historisk korrekt og gør brug af virkelige historiske personer dog med en løsrevet, selvstændig kærlighedshistorie.

”Snehild” indledes med et citat fra ”Vølvens spådom”, den første tekst i Den ældre Edda. Det er et digt udformet som en monolog, og forfatteren er ukendt, men digtet er oversat fra oldislandsk til dansk flere gange i nyere tid. I digtet taler vølven om verdens begyndelse og også om Balder, som Vedsø Olesen skriver om i ”Misteltenen”. Balders død peger ifølge ”Vølvens spådom” frem mod Ragnarok, verdens endeligt. 
En meget anderledes form for vølve møder vi i Andrea Hejlskovs selvbiografiske roman ”Vølve” fra 2021. Heri beskriver Hejlskov sit liv som asatroende i vor tid og vejen mod sin egen selvindvielse som moderne, nulevende vølve.