Lykke og magt

Hvis mennesker med magt vil skabe et lykkesamfund og bestemme, hvornår andre skal være lykkelige, kan det blive farligt.

Det handler Den fremmede fra bjerget og Galgefolket om, men på hver sin måde. Galgefolket er en realistisk fortælling, Den fremmede fra bjerget er en ny digtning af det gamle sagn om Rottefængeren fra Hameln.

Hvad skete der med børnene, da de forsvandt i bjerget og aldrig vendte tilbage? Det har Torben Weinreich digtet videre på. Den fremmede, manden med fløjten holder børnene som små slaver i underjordiske gange inde i bjerget. De arbejder i mørke dagen lang, deres eneste "lys" er lyden af fløjten, som hensætter dem i en sanseløs, falsk lykketilstand. Drengen Daniel, som aldrig nåede med, fordi han mangler det ene ben, hjælper dem med at komme fri af fløjtens magt. Sammen drager flokken af børn - ikke tilbage - men videre for at skabe deres eget liv.

Galgefolket handler også om, hvad der kan ske, når nogen tro, de kan herske over lykken. I 30´erne var der borgerkrig i Østrig, og samfundet var i opløsning. En gruppe store børn slutter sig sammen og prøver at skabe deres eget isolerede samfund i bjergene. Frank bliver udnævnt til historieskriver.

Men han skriver to historier. Han skriver en hemmelig dagbog, som vi læser, når vi læser romanen. Og han skriver en officiel protokol, hvor fællesskabet dikterer, hvad der skal stå. "Protokollen skal ikke fortælle om alt det, som ikke er lykkedes og om de fejl, vi har begået. Det ved vi jo godt."´

Det går galt deres samfund - meget galt - for man kan ikke blive lykkelig ved at beslutte, at ulykken ikke er til.