Bang

Citat
”De ved, han vil være charmerende, sprudlende, elegant. (…) Og han optræder som forventet, indtil han mærker den første mathed, en træthed, der ligesom får rummet til at vibrere om ham og alle de smilende ansigter til at flyde ud, som om han ser dem gennem vand.”
”Bang”, side 193.

Dorrit Willumsen modtog Nordisk Råds Litteraturpris for romanbiografien ”Bang” fra 1996. Her skildrer hun den impressionistiske digter Herman Bang (1857-1912), der især er kendt for hovedværkerne ”Stuk”, ”Tine” og ”Ved Vejen”. ”Bang” handler om Herman Bangs liv fra hans opvækst i præstegården på Als frem til hans død under en oplæsningsturné i USA. Herman Bangs liv var præget af meget modgang, og han flakkede omkring i Europa uden nogensinde at falde endeligt til ro. I bogens erindringsglimt følger vi det tragiske tab af hans forældre, hans kamp for at blive både forfatter og skuespiller, hans bundløse gæld og den sædelighedsskandale, som hans første værk ”Håbløse slægter” (1880) vakte. En anden kamp, der prægede Herman Bangs liv, var, at han var homoseksuel, hvilket på daværende tidspunkt var kriminelt. Han mødtes derfor hemmeligt med sine elskere og brændte de breve, han modtog fra dem, så han ikke blev afsløret. Da der i 1906 kørte en større sædelighedssag i København, hvor alle, der var mistænkt for at have forbindelse til det homoseksuelle miljø, blev afhørt, flygtede han til Berlin. Men heksejagten mod ham fortsatte, blandt andet gennem forfatterkollegaen Johannes V. Jensen.

22586610

Ved siden af sit forfatterskab arbejdede Herman Bang som journalist og korrespondent. Dette gav ham mulighed for at lappe på sin voksende gæld, men det resulterede også i, at han blev smidt ud af Tyskland med et døgns varsel, da han i en artikel havde udtalt sig negativt om kejseren. I ”Bang” beskriver Dorrit Willumsen Herman Bang som et ensomt men særdeles gavmildt menneske, der elskede at klæde sig pænt på og at stille sig op på en scene for at optræde og underholde. Den alvidende fortæller skildrer Herman Bangs liv både udefra og indefra, men lige som det er tilfældet med ”Marie”, er ”Bang” mere en roman end en egentlig biografi. Selvom bogen bygger på grundig research, og Dorrit Willumsen har flettet dokumentariske citater fra breve, artikler og anmeldelser ind i prosateksten, så er en større del af den forfatterens frie fortolkning af Herman Bangs tanker og følelser. Hovedtemaet i romanbiografien er den helt enestående forløsning, som kunsten rummer: Kun når Herman Bang skrev og optrådte, kunne han jage ensomheden og sorgerne på flugt, og han følte sig set, hørt og elsket. Dette tema kommer Dorrit Willumsen også ind på i sine erindringer ”Pligten til lykke”.