Marie

Citat
”Alt er nu pakket. Og rejsen til Edinburgh vil bringe mig endnu flere mil væk fra mine kære. Lille Francois. Min mor. Min mand. Jeg må være en dårlig mor. Kun en unaturlig kvinde ville forlade et toårigt barn. (…) Men hver gang jeg nu ser et af disse rørende, tandløse smil eller et par små støvler, er der en længsel i hele min krop.”
”Marie”, side 201.

Dorrit Willumsen fik sit læsergennembrud med den historiske romanbiografi ”Marie” (1983) og blev belønnet med Boghandlernes Gyldne Laurbær. ”Marie”, der er en roman mere end en egentlig biografi, handler om virkelighedens Madame Tussaud (1761-1850) – kendt for voksmuseet Madame Tussaud’s i London. Bogen følger hendes opvækst i Frankrig til hendes død i England. Det var en tid præget af enorme politiske omvæltninger, især af Den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Marie Tussaud hed før sit ægteskab Marie Grosholtz, og som ung kom hun i lære hos sin morbror Curtius, der ejede et fornemt vokskabinet i Paris. Hun blev så dygtig, at hun fik til opgave at lave voksskulpturer af de adelige og kongelige på Versailles, blandt andre Marie Antoinette, og de blev hendes nære omgangskreds. Dette varede dog kun frem til revolutionen i 1789. Her brød Maries trygge hverdag sammen, og mange af hendes venner blev guillotineret. Alene eller sammen med sin ven, kunstmaleren David, gik hun rundt i revolutionens Paris og lavede gipsaftryk af både de levende og døde, endda af afhuggede hoveder. Hun blev ven med den smukke Josephine, der giftede sig med Napoleon, og både dem og andre kendte personligheder fra perioden som Voltaire og Robespierre forevigede Marie som voksskulpturer.

06333893

Hun levede og åndede for voksgalleriet, men da hun blev 34 år, mødte hun Francois Tussaud, som hun giftede sig med og fik sit berømte efternavn. Francois var i modsætning til Marie mest optaget af at skabe et hjem ude i provinsen, og han havde ikke begreb skabt om hverken penge eller om Maries forretninger, og begge dele holdt hende vågen om natten. Da Marie havde født en søn, forsøgte hun forgæves at overtale Francois til at bruge prævention i form af fåretarme, for selvom hun elskede sit barn, så ville endnu ét bremse hendes forretninger helt. Nogle år senere fødte hun endnu en søn, og hjemmet krævede nu al hendes tid. Men gælden i huset og galleriet voksede, og det måtte Marie ændre på. Hun besluttede sig derfor for at drage på turné i England med sin og Curtius’ voksudstilling. Hun tog sin ældste søn Joseph med sig og efterlod den yngste søn sammen med sin mand og sin mor i Frankrig. I England og Skotland fik hun hurtigt succes, og det endte med, at hun kunne åbne en permanent udstilling i London. Hun vandt al den berømmelse og rigdom, som hun havde drømt om, men hun vendte aldrig hjem til Frankrig igen og måtte med sorg erkende de konsekvenser, hendes valg havde indebåret.

”Marie” er en handlingsmættet roman, men første- og tredjepersonsfortælleren følger også det indre drama i Maries tanker og følelsesliv. Det centrale tema er nemlig ikke så meget de historiske fakta som en kvindes kamp for at forfølge sine egne drømme og at skabe sig en karriere uden for hjemmet med alle de enorme konsekvenser, som dette indebar: For nok opnåede Marie Tussaud alt, hvad hun ville, men hun måtte til gengæld give afkald på sin elskede søn, sin mor og sit fædreland.