Til fyret

Citat
“Nej, tænkte hun, man kunne ikke sige nogen ting til nogen. Den øjeblikkelige trang fik altid én til at ramme ved siden af: Ordene flagrede sidelæns og ramte langt under målet.”
“Til fyret”, s. 195.

Romanen “To the Lighthouse” fra 1927 (“Til fyret”, 1982) er inddelt i tre delafsnit. Første del udspiller sig på en enkelt dag i et feriehus ved havet, hvor det midaldrende par Mr. og Mrs. Ramsay er samlet med deres fire børn og en række venner. Mr. Ramsay er forfatter og er altid usikker på, om han er god nok. Derfor kræver han konstant ros, opmærksomhed og omsorg fra sine omgivelser og især fra sin kone. Det gør ham lunefuld, og det slider tydeligvis på den meget omsorgsfulde, traditionelle kvindefigur Mrs. Ramsay, hvilket både parrets dreng James og veninden og malerinden Lily Briscoe registrerer. Lily Briscoe er i modsætning til Mrs. Ramsay ikke interesseret i ægteskab, men vil udfolde sig kunstnerisk og intellektuelt. Hun forsøger at indfange sin følelse af Mrs. Ramsay i et maleri, men det lykkes hende ikke.

Anden del dækker en 10-årig periode, hvor først Mrs. Ramsay dør pludseligt, dernæst dør datteren Prue i barselsseng, og sluttelig dør sønnen Andrew under Første Verdenskrig af en granateksplosion.

27764487

Tredje del udfolder sig som en sorgperiode, hvor Mr. Ramsay tager med to børn, James og Cam, Lily Briscoe og en forfatterven tilbage til feriehuset. Her tager Mr. Ramsay børnene med ud til det nærliggende fyr, en tur som Mrs. Ramsay altid ønskede at tage, og for første gang nogensinde roser han James. Samtidig får Lily afsluttet det maleri, som hun startede på mange år tidligere, da de alle var samlede.
Forholdet mellem kønnene er et centralt tema i “Til fyret”. Eksempelvis tænker Briscoe: “Hun ville aldrig komme til at kende ham. Han ville aldrig kende hende. Forhold mellem mennesker var altid sådan, tænkte hun, og de værste (hvis ikke det havde været for Mr. Bankes) var dem mellem mænd og kvinder. De var uundgåeligt yderst uoprigtige.” (s. 103).
I romanen lykkes det aldrig for de to Ramsays at finde den rette kønslige balance, i stedet personificerer de traditionelle kvindelige og mandlige værdier og holdninger.
I modsætning dertil står Lily Briscoe, som forsøger at integrere det, begge køn præsenterer, i sin egen personlighed samt i det maleri hun laver af Mrs. Ramsay. At hun forsoner sig med Mr. Ramsay og formår at få afsluttet maleriet kan tolkes som, at hun lykkes med at integrere det mandlige og kvindelige i sig selv. Tilsvarende kan Mr. Ramsays tur med de to børn og hans afsluttende ros læses som en forsoning mellem generationerne.