Digtsamlingen “På den anden side” fra 2008 er delt op i otte afsnit, der hver indeholder mellem et og ni digte. Der er en del rejsedigte fra både Europa og Afrika i digtsamlingen. Disse digte beskriver tanker om hverdagen uden for trygge Dannevang og forskellen kulturerne og konventionerne imellem.
Digtene er karakteriserede ved som oftest at indeholde afbrudte sætninger, hvor der findes to niveauer af mening alt afhængig af, om man læser første linje som en afsluttet sætning, eller om man fortsætter læsningen i næste linje. Et eksempel på dette er linjerne: “En drøm: lad mig blive kattemor i rom jeg ville være/god så ville jeg være god så ville jeg være/ubetvivlelig.”
27161693
Kærligheden er, på samme måde som i forrige digtsamling, et gennemgående tema i “På den anden side”. Det handler om parforhold og forventninger og drømme kontra virkelighed. Digtet “Gamborg Fjord” handler om dilemmaet i kærlighedens store følelser og den magt, man får, når en anden person elsker en. Digtet starter med, at den elskende bebrejdes, at han er så forelsket, fordi det er skræmmende for fortælleren og fremkalder en ondskab i hende: “Frygtede sommernat behøver han/være så forelsket lidt mere koldt vand/i blikket tak så skrøbelig en voldsomhed/gør mig ond.” Fortælleren reflekterer videre over, om dette er højdepunktet i kærlighedsforholdet, og om der mon er tale om den helt store kærlighed, som alle taler om, eller om der kommer noget mere: “I pludselig tvivl er dette det enestående nu/de har talt om eller bliver der mon/andre aftener nye bredder ukendte bølgeskvulp/mod rødere sol.” Digtet afsluttes med strofen: “Dragen sover min ven/men i morgen skal du i kamp.” Dragen kan her være et symbol på den ondskab, fortælleren kan mærke bliver fremkaldt af hendes egen frygt for at overgive sig til de store følelser, den ubarmhjertighed magten over en elskende kan give. Kampen, der begynder i morgen, kan dermed betyde kampen for at holde ondskaben nede, trangen til at såre den elskende.
Udover kærlighedstemaerne udtrykker flere af digtene en indignation over fattigdom, forurening og social uretfærdighed forskellige steder på kloden. Netop rejsedigtene, der foregår ‘på den anden side’ af jorden, er at finde i digtsamlingens titel, som dog er dobbelttydig. Titlen henviser nemlig også til dilemmaet: på den ene side er fortælleren for eksempel glad for sit kærlighedsforhold, på den anden side ville hun gerne have noget andet – og måske bedre. På samme måde findes der en skarp kontrast mellem kærlighed på den ene side, i den første verden, kontra fattigdom og social uretfærdighed på den anden, i den tredje verden. Det fornemmes, at fortælleren befinder sig i et dilemma mellem sin ’nære’ kærlighed og den universelle kærlighed til menneskeheden. Et dilemma, som ikke forløses i digtene, men lader fortælleren stå utilfreds og frustreret med en fod i hver lejr.