Stilhed

Geparden Geo” (2007) er en appetitvækker til det, der kommer. Det er historien om en gepard i identitetskrise og kærlighedens magt, i rimede vers af Ellen Holmboe. Vi er langt ude på savannen, hvor stilheden er overvældende, selv om det pusler overalt. Der er højtidelig ro. Billederne er fastfrosne snapshots. Og Afrikas farve er meget rød. ”Geparden Geo” og ”Orm får en ven” fra samme år markerer en ny søgen efter det helt enkle. Men i ”Orm får en ven” er fortællingen flyttet fra Afrikas savanne og ind i en genkendelig hverdag. Lige nede under vores fødder bor regnormen. Grav hvor du står. Og find dig selv. Det er i samarbejdet med forfatteren Ida Jessen, at Hanne Bartholin finder et urørligt og uimodsigeligt nyt ståsted. Det er som om ordene og hensigten med dem piller ved det tidligere udsagn om, at tegninger fortæller noget, der ikke kan fortælles med ord. Kan det også være omvendt?

26954460

”Orm får en ven” er grøn og sort. Den rummer det allersimpleste budskab i hele verden: at det er godt at have en ven. Og tegningerne er derefter. Simple i grøn og sort. Den korte tekst fortæller om en regnorm, der føler sig så alene på græsplænen. Men efter at manden har slået græs, bliver den delt i to. De skændes lidt om, hvem der skal hedde Orm og hvem, der skal hedde Ven. Men så holder de op af bare glæde over at have hinanden.

Hanne Bartholin udforsker stilheden totalt i ”Den lille gule pige” (2008) – atter med kortfattet tekst af Ida Jessen. Forsiden på ”Den lille gule pige” er overvældende rød, men snart boltrer den lille gule pige sig i saftiggule omgivelser. Det er hér Hanne Bartholin tør lade et opslag stå helt i gult (bortset fra den hvide himmel) og så blot antyde et par bare tæer i marken. Senere skifter farven til rød, og der bliver den, da den lille gule pige ankommer til valmuemarken og det lille røde hus med en lille rød pige indeni. Så enkelt. Så det er til at forstå. Det er godt at have en ven.

Hvor enkelt kan det siges? Hanne Bartholin er ikke færdig med stilheden, tværtimod er Bartholin på vej med nye billedsprog og udforskning af de gamle. Hun er i stadig udvikling, men hun flytter sig egentlig ikke væk fra sit udgangspunkt – sig selv!