For enden af perronen

Citat
””Som jeg ser det, har du to muligheder. Du tager din politiske indignation alvorligt. Du bliver en ordentlig venstreorienteret, melder dig ind i et parti og gør et konkret stykke politisk arbejde.”
”Hvilket parti skulle det være?”
”Jamen, det ved jeg da ikke. Hvad synes du selv?””

”For enden af perronen”, s. 304-5.

I 2018 udkom Hanne Richardt Becks stort anlagte roman ”For enden af perronen”, der åbner med den 49-årige Peter, der en dag i 2017 står på S-togsperronen på Nørreport og tager mod til sig til at springe ud foran toget. I en lang samtale med forskellige år i sit liv gennemlever han epoker fra den pure ungdom til uddannelse, kortvarige jobs, faderopgør og tilbagevendende nedture.

I det første nedslag, i 1982, går velhaverdrengen Peter i niende klasse på en katolsk skole på Østerbro i København. Han er genert og har nemmere ved at tegne supermennesker end at tale med smukke Agnes, kloge Ellen og insisterende Gunilla, som alle kommer til at væve sig ind i hans liv. Buldrende forelskelser, pigehierarkier og ungdomsliv er motor i skildringen af de unge år, hvor en grundlæggende tvivl vokser i karaktererne. I løbet af årene bliver Peter kærester med Agnes, gift med Ellen og støder ind i Gunilla under dramatiske omstændigheder, og et næsten invaliderende dilemma i Peters liv er, om han skal være udøvende kunstner eller lønmodtager som civilingeniør, som han uddanner sig til.

54710720

Sideløbende med skildringen af de fire klassekammeraters rodede og til dels retningsløse liv opridser den alvidende fortæller de politiske og samfundsmæssige begivenheder, der har defineret den pågældende tid. Reagan og Schlüter, sygeplejerskestrejke, moderne ledelsesstile, Dansk Folkeparti og Greenpeace-aktioner tegner den nyere danmarks- og verdenshistorie op.

Peter, Gunilla, Ellen og Agnes kommer fra meget diverse baggrunde og familieforhold og forholder sig yderst forskelligt til den samme verden, og man kan tegne et helt koordinatsystem af politiske holdninger ud fra deres familier. Hvad er det, der gør, at man stemmer, som man gør? Bliver ens politiske overbevisning født i en selv, i opdragelsen eller i ens sociale omgangskreds? Det spørger romanen om i et stort tegnet portræt af en generation, der har set verden forandre sig, men måske ikke har lært at navigere i den.