Claus Beck-Nielsen (1963-2001): En biografi

Citat
Manden var meget tynd, sygeligt udseende, ifølge øjenvidner formodentlig narkoman, og medbragte ingen bagage ud over den smule tøj han havde på…”
”Claus Beck-Nielsen (1963-2001): En biografi”, s. 13.

Claus Beck-Nielsens bogværk fra 2003 bærer titlen ”Claus Beck-Nielsen (1963-2001): En biografi”. På trods af undertitlen er der langt fra tale om en biografi i traditionel forstand. Det er en litterær fremstilling af en happening, som Claus Beck-Nielsen begik i 2000/2001, hvor han hver anden dag, i præcis et døgn ad gangen, gik på gaden som Claus Nielsen – uden hjem, penge, personnummer eller hukommelse. Præcis 24 timer efter vendte han hjem til sin kone, barn og lejlighed og levede et døgn som Claus Beck-Nielsen, før han igen blev Claus Nielsen.

Værket har en åben komposition, hvor den fortløbende fortælling skildres af en alvidende fortæller ved navn Helge Bille samt igennem uddrag fra Claus Nielsens dagbog. Fortællingen krydres med breve, avisartikler, debatindlæg, faktabokse, fotos med videre. Effekten er, at læseren tvinges til at tage mere aktivt (aktivistisk) stilling, fordi værket dermed skaber gnidninger mellem fiktion og virkelighed.

24924289

Bogen indledes med, at den identitetsløse Claus Nielsen ankommer til København som en art tabula rasa, eller med andre ord: et nøgent menneske. Han er opsat på at klare sig selv og vil gerne arbejde, men det viser sig at være meget svært uden et personnummer. Claus Nielsen opsøger derfor socialkontoret og politiet, men da han ikke har en bankkonto, kan han ikke modtage sociale ydelser. Så den identitetsløse må ty til herbergerne og varmestuerne, som modvilligt hjælper ham – også her kræves der et personnummer.

Bogen har tre primære temaer: Fiktion versus virkelighed – for hvad er egentlig fiktivt, nu hvor Claus Nielsens person afstedkommer debatindlæg i aviserne og tilmed har opnået den ære at få skrevet en biografi over sit eget liv? Identitetsopløsning – dels med afsæt i det nøgne menneske, manden uden cpr-nummer, men også igennem jeg’ets opløsning, da han bliver forladt af kone og barn. Og ikke mindst tematiseres samfundets kassetænkning, hvor den lille identitetsløse mand bliver en torn i øjet på systemet. Værket kan tolkes som en udmøntning af den franske filosof Michel Foucaults tænkning om magt, hvor den identitetsløse Claus Nielsen udfordrer magtens kontrol over dens indbyggere.