Portræt af Kim Blæsbjerg
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

Kim Blæsbjerg

cand.mag. Andreas Tonnesen, 2013. Senest opdateret oktober 2023. Blå bog opdateret februar 2023.
Top image group
Portræt af Kim Blæsbjerg
Foto: Ib Helles Olesen / Forfatterweb

I Kim Blæsbjergs historier løber den umiddelbare spænding sammen med det uhørte og det groteske. Debutens prosastykker leger i udpræget grad med det barokke og forvrængede i en række små scenarier. I de efterfølgende romaner, heriblandt den stort anlagte romantrilogi "Desertørerne" samt romanen ”De bedste familier”, fletter forskellige personlige historier og større historiske begivenheder sig sammen til sammensatte fortællinger om kærlighed og familieliv og meget andet. De forskellige historier, der knytter sig til romanernes figurer, og som samtidig knytter romanerne sammen til samlede fortællinger, synes at åbne op for de mørkere rum, der som en skygge følger mennesket på dets vej gennem livet. Dér, hvor smerten og sorgen, men også vildskaben, lysten og kærligheden ligger gemt.

135280178

 

Blå bog 

Født: Den 4. juni 1974, Lemvig i Jylland.

Uddannelse: Forfatterskolen, 1997. Cand.mag. i Dansk ved Københavns Universitet, 2004.

Debut: Fælder. Borgen, 2002. Prosastykker.

Litteraturpriser: Jyllands Postens Skønlitterære Litteraturpris, 2023. De Gyldne Laurbær, 2024. 

Seneste udgivelse: De bedste familier. Gutkind, 2023. Roman.

Inspiration: Tolstoj, Dostojevskij, Philip Roth, Don DeLillo, Michael Chabon, Jonathan Lethem, St. St. Blicher og Henrik Pontoppidan.

 

 

 

Videoklip

Kim Blæsbjerg interviewes om "De bedste familier" i Forfatterstafettens forårssæson 2023:

Artikel type
voksne

Baggrund

Kim Blæsbjerg er født den 4. juni 1974. Han voksede op i Lemvig i det vestlige Jylland, hvor han gik på den lokale folkeskole Christinelystskolen. I 1993 blev han student fra Lemvig Gymnasium. Året efter flyttede han til København og fulgte et 1-årig skrivekursus på en daghøjskole. Blæsbjerg startede på Forfatterskolen i 1995, men var dog ikke særlig begejstret for miljøet på skolen. “Det var et indspist og elitært miljø. Der var Forfatterskolen, og så var der den øvrige verden. Skolens pædagogik var at løfte os elever op på piedestaler. Vi skulle vide at vi var noget særligt. Dét var dræbende for kreativiteten, og det jeg lærte mest om var hvordan jeg ikke skulle skrive”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21).

Blæsbjerg afsluttede dog trods sin utilfredshed sit forløb på Forfatterskolen i 1997. Efterfølgende arbejdede han et år som hjælpelærer i en børnehaveklasse på Frederiksberg og begyndte efter sommerferien 1998 at læse dansk ved Københavns Universitet. Forfatteren oplevede danskstudierne ved universitetet som mere motiverende end tiden på Forfatterskolen, og sammenhængen mellem arbejdet med den første roman og de akademiske opgaver var for Blæsbjerg umiddelbar. “Før jeg kunne sætte mig ned og skrive “Niels Bohrs kærlighed”, måtte jeg foretage et større researcharbejde. Det mindede fuldstændig om forarbejdet til et akademisk projekt. På den måde hænger det at skrive skønlitteratur og at læse på universitetet vældig godt sammen”. (Kristoffer Flakstad: “Romanforfatteren fra KUA”. Interview i Universitetsavisen, 2003-11-21). Denne sammenhæng har sat sit præg på Blæsbjergs romaner, der begge har et væld af historiske referencer, der forekommer gennemresearchet. I 2004, efter allerede at have udgivet sine to første bøger, blev han færdiguddannet som cand. mag. i dansk.

Kim Blæsbjerg bor i dag med sin kone, Bente Flinker, der også er forfatter, og deres barn på Vesterbro i København.

Aktuelt værk: De bedste familier

”– Du klarer det godt. Med Niels og sådan.
– Det ved jeg nu ikke, svarer hun dæmpet og stryger en hårlok om bag øret.
– Jo, det synes jeg.
– Nej, jeg tænker af og til på noget, mor plejede at sige til min søster og mig: Hold ud, ti stille, bliv ved.”
”De bedste familier”, s. 491.

Kim Blæsbjergs roman ”De bedste familier” (2023) følger i sin form og sin ambition i sporet på den tidligere romantrilogi. Det er en kollektiv og stort anlagt fortælling i fem dele og over små 600 sider om perioden fra 1953 til 1962. Vi er i forfatterens hjemegn Lemvig, og omdrejningspunktet er kemikaliefabrikken Cheminova. Fabrikken flytter i starten af 50’erne til Vestjylland og bliver den drivende kraft for arbejdspladser, øget velstand og udvikling. Men forfatteren vil også fortælle den anden side af historien, for fabrikken er jo synonym med Danmarkshistoriens nok største miljøskandale. Ikke bare blev Limfjorden og Vesterhavet svært forurenet i takt med fabrikkens fremgang, også medarbejderne på fabrikken blev udsat for voldsom forurening i arbejdet med kemikalierne. Det er denne bagside, som interesserer Blæsbjerg. Hvordan konsekvenserne ved arbejdet på fabrikken sivede over i familierne omkring fabrikken.

Historien holdes sammen af en fortællermæssig dobbelttråd. På den ene side står arbejderfamilien Christensen fra Lemvig med Niels og Margrethe og deres tre børn. På den anden side tilflytterfamilien med Jørn, der er chefingeniør på fabrikken, og Karin og deres datter Vibeke.

135280178

Niels er med fra fabrikkens start og oplever i takt med den materielle fremgang også de giftige konsekvenser på egen krop. De fortrænges dog af loyalitet over for arbejdspladsen, og de giftige sider af arbejdet siver ind i familielivet som en tyngende tavshed. Det er svært at sætte ord på svineriet af naturen, følelsesløsheden i fingre og fødder, udbrændtheden og koncentrationsbesværet. Også i chefingeniøren Jørns familie hersker tavsheden og fortrængningen. Her handler det om at se bort fra alt det beskidte, der foregår, og fastholde det glorværdige i egen karriere og rolle som fremskridtets mand. Ved siden af mændene står kvinderne i romanen, men på ingen måde som bifigurer. Det er en styrke, at romanen kommer under huden på alle de centrale karakterer – både mænd og kvinder. Og læseren kommer helt tæt på de menneskelige dramaer, der ulmer i hjemmene. For også kvindernes liv præges af deres forknytte ægtemænd og fabrikkens kvælende effekt på familielivet. Og de kan ikke bare følge med som statister i deres egne liv.

Romanen er en skildring af overgangen fra efterkrigstiden til det moderne velfærdssamfund. Familierne og fabrikken bliver brydningspunkter for en række interessante dynamikker. Det handler om den kulturelle omvæltning i 50’erne, som også finder vej til Vestjylland; det gælder rollerne mellem de lokale og tilflytterne, og det gælder særligt opbruddet i kønsrollerne og familierne.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "De bedste familier"