Desertørerne 1-3

Citat
"Simons familie var noget andet for mig. Kappel Bruhn var forretning ligesom familien var for Christian hvis han turde indrømme det for sig selv. Kappel Bruhn var fremtiden. Det var den afgørende forskel. Min egen familie var fortiden.
Jeg tror at Simon havde det sådan her: (…) Han havde revet sig løs med vold og kunne nok ikke leve sit liv som voksen medmindre afstanden til familien var stor."

”Desertørerne” (1), s. 244.

Kim Blæsbjergs stort anlagte romantrilogi ”Desertørerne 1-3” (2016 til 2018) tegner et billede af Danmark i perioden 2007 til 2012. Romanens omdrejningspunkt er velhaverfamilien Kappel Bruhn og den læder- og tekstilvirksomhed, som familien gennem generationer har ført frem til at blive en global vækstvirksomhed med aktiviteter i Europa og Asien. Det er en turbulent periode i Danmark med finanskrise og krigsdeltagelse, som Blæsbjerg skildrer gennem sit familiedrama.

Som samlet værk er trilogien bygget op af 10 kronologiske afsnit, der indrammes af en prolog og en epilog, der begge skildrer en middag i familiens patriciervilla på Frederiksberg. Imellem de to parallelle middage ligger romanens fem fortalte år, og de familiære spændinger, der lå latent i prologen, står i epilogen foran deres afgørende konsekvenser. Værket slutter åbent med en masse tikkende handlingsbomber, der først for alvor vil eksplodere de følgende dage. Personerne lander ikke i en endelig afklaring, men efterlades foran en række grundlæggende konflikter, som er gjort tydeligere gennem værkets tre bind.

Handlingen er spredt ud på et omfattende persongalleri. ”Desertørerne” er som sådan en kollektivt anlagt roman, og synsvinklen skifter konstant mellem de mange stemmer, der er en kombination af forskellige 3. personsfortællere og en fremhævet jegfortæller, den unge jurist Mark. Mark er en splittet person, der prøver at lægge sin opvækst i en lavindkomstfamilie i Lemvig præget af vold og misbrug bag sig. Han investerer i stedet al sin energi i karrieren og klatrer hurtigt opad i svigerfamiliens virksomhed. Men han kan ikke forene sin baggrund med sit nye liv, og forholdet til kæresten Lea, den næsteældste datter i Kappel Bruhn familien, vakler. Ved romanens slutning gælder det forholdet til selve familien Kappel Bruhn og loyaliteten over for familiens overhoved Christian. Bagmandspolitiet er kommet på sporet af en række ulovlige finansielle investeringer, som Christian har haft kørende bag om firmaet, og har lagt sag an. Firmaets advokater har tilrettelagt det således, at Mark som Christians højre hånd skal påtage sig størstedelen af skylden. Mark fremstår som firmaets trofaste medarbejder, der ofres til sidst. Men samtidig er Marks valg af solidaritet med Christian og med Kappel Bruhn Company negativt bestemt af hans ’desertørrolle’ i den dysfunktionelle familie i Lemvig.

Bogens anden hovedfigur er familiens ældste søn Simon. Han er det barn i dynastiet, der er mest på kollisionskurs med de normer og forventninger, som familien er bygget op omkring, og han er romanens eksplicitte desertør. Simon er deserteret fra krigen i Irak. Alligevel bliver han draget af krig og tager til Kabul i Afghanistan som nødhjælpsarbejder. Simons rodløshed vokser, som fortællingen skrider fremad. Men kærligheden til kvinden Kristine, der også er som udsendt i Afghanistan, fremstår hen imod romanens slutning som et muligt anker for Simon. Men både Simon og Kristines liv som expats synes samtidig at spænde ben for virkeliggørelsen af en fælles fremtid.

53531229

Med titlens flertalsform almengøres desertør-betegnelsen og kastes som et prøvende lys på alle romanens karakterer. For hvad er det egentlig hver enkelt har valgt at forlade i forhold til deres eget liv og dem omkring sig? Den succesfulde forretningsmand Christians værdier er, når alt kommer til alt, temmelig tvivlsomme. Og selvom familien Kappel Bruhn består af kompetente individer, der lever på samfundets solside, så runger deres liv af rodløshed, distance og uforløste konflikter. Ved romanens afslutning er familiedynastiet i opløsning, Christian og hans kone Julies ægteskab er gået i stykker, og i al hemmelighed pønser Julie og datteren Lea på at starte et nyt konkurrerende firma på egen hånd. Simon har tilsyneladende sagt ja til at træde ind i familiens firma, men hans bevæggrund har intet med familieloyalitet at gøre, og det virker nærliggende, at han bryder op og deserterer på ny.

Familien og virksomheden Kappel Bruhn er uløseligt kædet sammen fra start til slut. Blæsbjergs store roman formulerer derfor også en nuanceret samtids- og kapitalismekritik. For nok har Kappel Bruhn-familien fin kunst på væggene og et progressivt, kulturradikalt politisk ståsted. Men den kompetente virksomhedsledelse handler i høj grad om at forholde sig kynisk og koldt kalkulerende til udbytningen af den 3. verden med håndteringen af børnearbejde og en forfærdelig ulykke på en af virksomhedens fabrikker i Cambodia som dramatiske omdrejningspunkter.