Anders Bodelsen

Anders Bodelsen kom fra et frisindet og veluddannet borgerligt hjem. Moren var en velanskreven kunsthistoriker, specialist i symbolismen, og faren var professor i engelsk og sprog og litteratur ved universitetet og skrev internationalt anerkendte værker om bl.a. Dickens og Kipling. Det var et hjem, hvor der blev læst højt for børnene, og Anders Bodelsen vidste tidligt, at han ville være forfatter. Efter studentereksamen fra Ordrup Gymnasium i 1956 begyndte han at studere jura, nationaløkonomi og litteratur, og samtidig skrev han til det socialdemokratiske studenterblad Frit Forum.

Efter debuten med studenterromanen "De lyse nætters tid" (1959) forlod han universitetet, fast besluttet på at leve af at skrive. Fra 1959 var han freelance journalist for Aktuelt, Ekstra Bladet og Berlingske Aftenavis. Herefter blev han fast medarbejder ved Information, hvor han i årene 1964-67 markerede sig som en af sin generations vægtigste filmkritikere - med en særlig evne til at anskue samspillet mellem filmhåndværk og etik. Fra 1967 var Anders Bodelsen tilknyttet Politiken som anmelder af film og bøger (og motorcykler) samt som nøgternt analyserende tv-kommentator.

Hans folkelige gennembrud som forfatter kom med spændingsromanerne i slutningen af tresserne. De gjorde det muligt for ham at leve at skrive i 1968, men han holdt en livline til pressen livet ud. Anders Bodelsen havde sin hvide skrivecelle øverst oppe i huset i Klampenborg, hvor han boede med sin hustru, Eva B., f. Sindahl-Pedersen, tonemester og bibliotekar, og deres to døtre.

Anders Bodelsen var en af de mest læste forfattere i Danmark i sin samtid. I sine romaner, noveller og skuespil satte han almindelige mennesker i ekstreme situationer, og satte derved tidens problemer på spidsen. 

Han fik et væld af priser - bl.a. Kritikerprisen og De Gyldne Laurbær, og flere af hans populære bøger foreligger også som radiospil, tv-serier og spillefilm. 

Novellesamlingerne "Drivhuset" (1965) og "Rama Sama" (1967) skaffede Bodelsen litterær anerkendelse som en moderne realist. Midt i et modernismens årti blev han hilst velkommen som en forfatter, der turde skrive lige ud om genkendelige mennesker og miljøer.

21872776

I sine hverdagshistorier afbalancerer Bodelsen behændigt sin lidenskab for kendsgerninger med sin sans for moralske problemer. Mens det i de første novellesamlinger hovedsagelig er unge menneskers problemer med ambitioner og kærlighed, der skildres, så befinder vi os blandt modne og ældre mennesker i de senere samlinger, hvoraf især "Jeg kommer til at løbe" vandt genklang hos læserne. Forfatteren anvender novelleformen til belysning af forholdet mellem forældre og børn, og til skildring af miljøer i dagens Danmark. Anders Bodelsen har givet de anonyme forstæder, ja, selv motorvejene, borgerret i litteraturen.

Også til sine spændingshistorier har Bodelsen kunnet bruge novelleformen. Første gang det skete, var i "Agurke-tid" (i Drivhuset), en åndeløst spændende historie om en journalists jagt på en seksualmorder. Senere har Bodelsen udgivet en hel novellesamling med krimitemaer: "Lov og orden" (1973).