Dan Brown ligger i toppen af fødekæden af krimiforfattere i selskab med forfattere som Robert Ludlum, James Rollins, Michael Crichton og John le Carré. Disse forfattere bruger som Brown teknologi og spændende plotstrukturer som deres centrale litterære ingredienser.
James Rollins har siden 1999 udgivet actionfyldte eventyrromaner og har en stærk fremdrift i sine plot. Man kan læse hans roman ”Knoglekortet” fra 2009 og få spænding om Vatikanet, gamle bøger og militante specialenheder.
Amerikanske Michael Crichton blander spænding og science fiction, og mange af hans bøger er filmatiseret til spændende sci-fi film – f.eks. ”Jurassic Park” fra 1993. Hos Crichton kan man starte med ”Rising Sun” fra 1992 (”Solen stiger”, 1993).
John le Carré er mester i spionromaner og bruger karakteren George Smiley som sin ”dr. Langdon”. Han brød igennem i 1963 med ”The Spy Who Came in from the Cold” (”Spionen der kom ind fra kulden”, 1964), der hyldes som den bedste le Carré roman. I dag kan man med fordel læse den filmatiserede ”The Constant Gardener” (”Den standhaftige gartner”, 2001) eller hans nyeste danske udgivelse fra 2013, ”En skrøbelig sandhed”.
Tre mindre mainstream forfattere, der ligeledes kan placeres omkring Browns litteratur, er Umberto Eco, Robert Ludlum og William Gibson.
Italienske Eco er udover at være forfatter og filosof også semiotiker, hvilket gør ham interesseret i tegn og tegnsystemer. Eco har sine tegn, hvor Brown har sine koder. Læser man den lærde og tegnfyldte ”Il nome della rosa” fra 1980 (”Rosens navn”, 1984) oplever man en god konspirationsteori på et kloster i 1300-tallets Italien.
William Gibson elsker, som Brown, teknologi og går som ophavsmand til det der kaldes ”cyberpunk” – en science fiction, som beskæftiger sig mere med dystopier end utopier. I Gibsons bestseller fra 2003, ”Pattern Recognition” (”Mønstergenkendelse”, 2003), finder man den seje Cayce Pollard og hendes analoge kodebryder. Hun er trendspotter, og trends og koder minder meget om hinanden – de omgiver os og kun de rigtige lærde, som Cayce og Langdon, kan læse dem og finde den rigtige vej i ”labyrinten”. Gibson har været med til at sætte seriøse standarder, og som Dante fik givet helvede den rette litterære form, gav Gibson i 1984 med romanen ”Neuromancer” en stærk opfattelse af internettet.