Engle & dæmoner

Citat
“– Mænd og kvinder på CERN er her for at finde svar på de spørgsmål, som menneskeheden har stillet siden tidernes morgen. Hvor kommer vi fra? hvad er vi lavet af?
– Og de svar findes i et videnskabeligt laboratorium?
– De lyder overrasket?”
“Engle & dæmoner”, s. 23.

Med “Angels & Demons” fra 2000 (“Engle & dæmoner”, 2004) finder Brown formlen til den vanvittigt succesfulde “Da Vinci Mysteriet”. Her møder læseren nemlig symbolforskeren Robert Langdon for første gang i et mysterium, der frit trækker på kunst- og religionshistorien.

“Engle & dæmoner” har dog et højteknologisk anslag: Det schweiziske forskningscenter CERN har udviklet modsætningen til det stof, alting er gjort af, nemlig antistof. Havner antistoffet i de gale hænder, kan det virke som en slags futuristisk hyper-atombombe med voldsomt destruktivt potentiale. Det havner naturligvis netop i de gale hænder, og en enorm terroraktion mod selveste Vatikanet truer.

25460731

Thrilleren kredser om den oldgamle konflikt mellem videnskabens og religionens verdener. Videnskabsmanden bag antistoffet bliver myrdet, og navnet ”Illuminati” er brændemærket på hans bryst. ”Illuminati” er et gammel broderskab af oplyste videnskabsmænd, som ser den katolske kirke som en trussel mod ægte, rationel viden. De forbereder tilsyneladende det endelige anslag mod Vatikanet med en række bestialske mord på fire kardinaler, der er samlet til konklave for at vælge en ny pave. Kun Robert Langdons viden om hemmelige tegn og symboler kan redde den katolske kirke fra at styrte i grus. Han får hjælp af smukke Vittoria – den myrdede videnskabsmands adoptivdatter.

Plottet er højspændt fra ende til anden. Den store kulmination kan ikke afsløres, men her er noget, der ligner guddommelig indgriben og religiøs vækkelse af masserne i skøn forening med videnskabens og moderniseringens lysere sider.

“Engle & dæmoner” er blevet en bestseller i kølvandet på “Da Vinci Mysteriet”. Den beskriver en katolsk kirke, der er ved at miste grebet om folket. Religionen er blevet fortrængt fra det moderne liv, og interessen for konklavet er forsvindende lille. Paradoksalt nok, men helt i tråd med bogens dramatiske kulmination, er der dog (mystiske?) tegn på, at en religiøs opblomstring er på vej. Virkelighedens konklave i 2005 vidnede om en massiv interesse for katolicismen, og folk fra hele verden valfartede til Peterskirken i Rom.