Brown skriver spændingsromaner, der appellerer bredt, og hans hovedpersoner er alle smukke, superintelligente og kæmper for at afdække hemmelige konspirationer med vidtrækkende, bedrageriske hensigter. Ofte er der tale om, at en yngre kvinde kommer til at danne makkerpar med en mand i fyrrerne, og der bliver gerne plads til hede blikke og lumre tanker. Romanerne har et stærkt fokus på plot, og med deres stærke momentum kan man let betegne dem ”pageturners”. Både tematisk og formelt er romanerne internt beslægtede, grænsende til det ensartede og formelprægede.
På Phillips Exeter Akademiet blev Brown sporet ind på sit favorittema – teknologi og koder. En studerende ved akademiet blev arresteret af Secret Service, efter at have ytret sin vrede over præsident Clinton i en e-mail til en ven. Beskeden blev opsnappet af regeringens agenter, og Brown fik researchet sig frem til, at den amerikanske regering har et hemmeligt system, der overvåger al kommunikation. Selv forklarer han i et interview: “Jo mere jeg fandt ud af om dette ultra hemmelige agentur og de fascinerende moralske problemstillinger, der knytter sig til national sikkerhed og civilt privatliv, des mere gik det op for mig, at det var en fantastisk baggrund for en roman.” (Claire E. White: Interview with Dan Brown. www.writerswrite.com. Skribentens oversættelse).
Alle romanerne byder på udredninger af naturvidenskabelig forskning, computerteknologi og/eller kunst- og kulturhistoriske redegørelser og spekulationer. Disse danner fundamentet for de hektiske thrillerplots, der ofte løber over kort tid, cirka 36 timer med fuld skrue derudaf. Sprogligt kan Brown til tider skrive firkantet og klichefyldt. Det betyder dog mindre, da romanerne mestendels bæres af tempoet og spændingen. Browns romaner minder om film: Kapitlerne er ultrakorte og ender på cliffhangers, der holder spændingen på kogepunktet. Brown “klipper” mellem forskellige handlinger forskellige steder, og formår på den måde at fastholde spændingen.
Brown har for vane at skrive først i sine bøger, at de bygger på ubestridelige fakta. Det er et klassisk litterært greb, og en ret, enhver fiktionsforfatter har på menuen, men det siger ikke nødvendigvis noget om bogens sandhedsværdi. Det øger snarere realitetseffekten og pirrer læserens nysgerrighed.