Europa blues

Citat
”De sneg sig ind på deres ofre. Drev med stor præcision de stadig mere skrækslagne ofre mod det udvalgte mordsted. Når de nåede derhen, var ofrene forsvarsløse, rystede i sjælens inderste dyb. De fik det glemte, fortrængte dyb til at røre på sig, og så hængte de ofrene op med hovedet nedad og førte en frygtelig nål ind i hjernen på dem.”
”Europa blues”, s. 278.

Allerede fra begyndelsen af Arne Dahls “Europa blues” fra 2001 (“Europa blues”, 2003) hober ligene sig op. En græsk alfons på kokain bliver kastet ned til jærvene i den zoologiske have i Stockholm og flænset i småstykker. En lille pige bliver skudt på vej hjem fra en fødselsdagsfest. En indvandrerknægt bliver smidt ud foran et tog i undergrundsbanen, da han prøver at stjæle en mobiltelefon fra en ung kvinde. En 90-årig hjerneforsker bliver tortureret ihjel på grusom vis på den jødiske kirkegård. Samtidig forsvinder otte østeuropæiske prostituerede sporløst fra et asylcenter. I starten efterforsker A-gruppen disse bizarre hændelser hver for sig, men det viser sig hurtigt, at der er en sammenhæng.

24776425

Forbrydelserne virker alle motiveret af en enorm hævntørst, der peger bagud i europæisk historie. En kontakt til Europol giver pote, og sporene fører politifolkene rundt i hele Europa. Fra Sverige til Toscana og Milano over Odessa til Weimar jagter de gerningsmændene, og langsomt begynder et billede at tone frem. Men gådens løsning fører til uventet moralsk selvransagelse hos flere af A-gruppens medlemmer, især hos den kridhvide finlandssvensker Arto Söderstedt. For hvor meget kan man tillade sig at sympatisere med de mennesker, man som politimand har pligt til at arrestere og smide i fængsel?

I sin fortælling om blodhævn på tværs af generationer beskæftiger Arne Dahl sig indgående med nazisternes medicinske forsøg på levende mennesker under Anden Verdenskrig. Han kulegraver, hvilken rolle vort neutrale broderland Sverige egentlig spillede under krigen. Var svenske forskere med til at inspirere nazisternes teorier om racehygiejne? Samtidig stiller han skarpt på den internationale mafias udnyttelse af purunge østeuropæiske kvinder i deres netværk af organiseret prostitution. Denne svenske selvransagelse bliver på kompliceret vis koblet sammen med det højaktuelle problem om hvid slavehandel. Dahl viser, at selv om der er 50 år imellem dem, står de begge som utilgivelige forbrydelser mod menneskeheden.

På det litterære plan er “Europa blues” inspireret af den græske tragediedigter Aischylos. Dahl bruger beskrivelserne af erinyerne, de oldgræske hævngudinder, der optræder i Aischylos' trilogi “Orestien”, som grundlag for romanens hævnende ånder. Men hvor erinyerne hos Aischylos bliver forvandlet til euminiderne, erindringens engle for nåde og tilgivelse, så er det mere tvivlsomt, om det samme sker hos Dahl. Der er tilsyneladende stadig meget at hævne den dag i dag.