Adda Djørups forfatterskab kredser om eksistentielle temaer som identitet, relationer, kærlighed, skabelse og tro. Hendes digte er humoristiske, men med filosofisk bid, og de kredser blandt andet om tankeeksperimenter om, hvad det vil sige at være skaberen bag det hele. . I romanen ”Bulgakovs kat” er det forfatteren som skaber, der tematiseres, og hvilken rolle kunsten og kunstneren kan spille i en moderne medieret virkelighed, hvor katastrofer kontinuerligt bliver smidt i hovedet på os alle. Måske er det bedste modsvar at lave kunst uden intentioner, synes svaret at lyde
Mange af Adda Djørups noveller foregår i et sydeuropæisk univers, især i Italien, men også i Spanien, og mange af hovedkaraktererne er italienere og spaniere. Ved at overskride landegrænser og vælge litterære karakterer uden for Danmark manifesterer hun, at de nationale grænser mest af alt er en identifikation.
Hun tematiserer desuden et emne som normalitet. Hvad vil det sige at være henholdsvis normal og gal? Og hvordan skal man forholde sig, hvis ens egen bror som resultat af psykisk sygdom slår ihjel? Det er omdrejningspunktet i novellen ”Under gribbesolen” fra novellesamlingen ”Hvis man begyndte at spørge sig selv”? Redder man ham bedst ved at tilstå eller ved at skjule?
Vigtigst af alt kredser både digtsamlingerne og novellerne om emner som identitet og relationer. I ”Monsieurs monologer” iscenesættes identitet gennem en række masker og roller, som Monsieuren kan tage på og agere. I novellen ”Fuglene” tematiseres, hvordan man kan leve i overensstemmelse med sig selv og acceptere sig selv, som man er. Den kvindelige hovedperson føder små fugle ud af munden. Fuglene kan læses som et billede på identiteter, at hvert enkelt menneske er helt unikt, eller som et symbol på kvindens tanker og følelser. I novellen tematiseres desuden, hvad der sker i et forhold, når den ene part forandrer sig fuldstændig. Hvordan kan man formidle denne ændring til sin partner? Hvordan kan man forblive en enhed? Hvordan kan man leve med sig selv?
I romanen ”Den mindste modstand” er identitet og relationer også i spil, blandt andet i Emmas søgen efter lysten til moderskabet og i Djørups udforskning af en morsom kvindekarakter.