Brødrene Karamazov

Citat
”'Alt er tilladt.' Det var den sandhed, De lærte mig, for De talte meget om det dengang: For hvis der ikke er nogen uendelig Gud, så er der heller ingen dyd, og der er heller ikke brug for den overhovedet. Det havde De ret i. Sådan tænkte jeg også. (…) De gentog dengang hele tiden, at alt er tilladt, og nu er De selv så urolig, hvorfor?”
”Brødrene Karamazov”, s. 651-652.

Den tredje store roman ”Brat'ja Karamazovy” udkom som tidsskriftføljeton fra 1879-1880 (”Brødrene Karamazov”, 2020) og var også Fjodor Dostojevskijs sidste roman inden hans død mindre end fire måneder senere.

Storværket, der består af 12 ”bøger”, fortæller den brogede historie om de tre Karamazov-brødre – den hedonistiske og kaotiske soldat Dimitri, den intellektuelle ateist Ivan og munkenovicen Aljosja – og deres far, den udspekulerede men drikfældige godsejer Fjodor, der jagter penge, damer og sprut, mens sønnerne overlades til en blanding af tilfældet og fjerne slægtninges barmhjertighed. Kun en fjerde bror, den uægte søn Smerdjakov, bliver hos faren – ikke som søn, men som tjener, der ender som forhærdet nihilist.

38351125

I romanens første bøger introduceres brødrene, hvis meget forskellige livsbaner og levemåder alligevel til sidst fører dem sammen i den lille hjemby. For selvom de hver især repræsenterer forskellige religiøse eller etiske ståsteder, samler Dostojevskij deres tråde i forholdet til den afstumpede og nærmest monstrøse faderskikkelse – og bogens centrale plot roterer om Smerdjakovs mord på faren og de voldsomme begivenheder, der følger.

Ligesom i flere andre af Dostojevskijs værker spiller spørgsmål om lidelsens mening og om den Gud, der tillader, at uskyldige lider, også en afgørende rolle i ”Brødrene Karamazov”. Med to unge kvinder og en stor formue som omdrejningspunkt udvikler romanen sig som et teologisk eller filosofisk drama, hvor spørgsmål om tro og tvivl, fornuft og fri vilje udspiller sig på baggrund af et russisk samfund, der i 1870'erne var i en hastig moderniseringsproces.

Med sin blanding af hektisk dialog, store skænderier, religiøse diskussioner – og fortællerens stemme, der ofte bryder ind med egne vurderinger, spørgsmål og kommentarer – er ”Brødrene Karamazov” et vildt og viltert værk med utallige sidespor og et myldrende kor af bipersoner, der sætter hovedpersonernes tro og etik på prøve.