Eksil

Citat
““Hvad laver du?”, råber Frans og springer op fra stolen, så den vælter bagover, mens lyden fra lussingen kastes tørt tilbage fra væggene – han tager et skridt over mod mig, men standser, fordi han ser at Alison holder hovedet i ro, armene i ro, hånden med køkkenkniven i ro, fødderne i ro; hun blinker to gange hurtigt, men kigger mig ind i øjnene og ser ligeglad ud, mens mærkerne fra mine fingre lyser hvidt op i hendes solbrændthed. Frans er frosset, akavet midt i rummet, målløs.”
Jakob Ejersbo: “Eksil”, side 108.

Den første bog i Afrika-trilogien, “Eksil” (2009), udkom efter Jakob Ejersbos død. Den fortælles af den engelske teenagepige Samantha, som bor i Tanzania med sine forældre, der driver et hotel. Moderen er svag og alkoholiseret, faren fører streng kadaverdisciplin, og Samantha og hendes voksne storesøster har siden, de var små, trænet hinanden i at få tæv uden at reagere. Det skyldes, “at vores far altid har slået, når det var mest uventet, samtidig med at han stillede sit spørgsmål eller kom med en ordre; hans regulering af vores adfærd.” (side 108)

Vi følger Samantha fra 1983 og frem til 1986. Hun går på den Internationale Skole i Moshi, hvor hun på grund af et voldsomt temperament hele tiden ryger i konflikt med elever og lærere. Hun har et anstrengt forhold til autoriteter og finder de fleste voksne hykleriske. Hun har tilfældige affærer med flere af skolens drenge, engelske Mick, danske Christian, italienske Stefano og angolesiske Baltazar, men finder dem barnlige og sexfikserede. Det ender helt galt, da Baltazar voldtager hende, mens den forsmåede Stefano blot ser til og griner.

29156980

Da hun møder den noget ældre Victor, der arbejder sammen med hendes far, falder hun pladask for ham. Det kommer frem, at Samanthas far er lejesoldat og hans forretninger med Victor er af alt andet end lovlig karakter, hvilket får fatale konsekvenser.

I modsætning til de to næste bøger i trilogien, så fungerer Afrika hovedsaligt som bagtæppe i “Eksil”. Handlingen foregår primært på skolen i Moshi og på forældrenes hotel. Fortællingen kredser om Samanthas forsøg på at finde ud af tilværelsen, splittet mellem det England, hun kommer fra, men ikke kender, og det Tanzania, som hun føler sig en del af, men som alligevel ser hende som en fremmed.

Ligesom i “Nordkraft” træder et omfattende persongalleri konstant ud og ind af fortællingen, hvilket indledningsvis kan virke unødvendigt og overfortalt. Da personerne vender tilbage i anden og tredje del af trilogien, begynder man dog at ane en sammenhæng.