Politisk kamp, arbejde og kærlighed

Politisk kamp, arbejde og kærlighed Året efter kommer debutromanen “Victoria og verdensrevolutionen” , der er første del af det, Inge Eriksen har kaldt “en tematisk romantrilogi om arbejde, politisk kamp og kærlighed” .

Det er fortællingen om den stærke og handlekraftige Victoria, der blot 19 år gammel kaster sig ind i kampen mod det fascistiske militærstyre, som har slået hendes far ihjel. Rammen er et fiktivt sydamerikansk land i 1950’erne. Romanen skildrer dels Victorias rolle i den socialistiske modstandsbevægelses vej mod sejr og en ny samfundsorden, dels det stormfulde kærlighedseventyr med manden i hendes liv, den smukke og begavede Gerardo. Inge Eriksen forener således den politisk agiterende form med det klassiske romantiske drama, og resultatet er en utopisk fortælling, som hele vejen igennem er gennemsyret af en bemærkelsesværdig optimisme.

De to øvrige romaner i den tematiske trilogi er “Fugletræet” fra 1979 og “Silkehavet” fra 1981, men bortset fra en fælles tematik ligger de genremæssigt et godt stykke væk fra debutromanen. “Fugletræet” er en samtidsroman i den realistiske tradition, og handler om linedanserinden Ariella og sekretæren Julie, hvis livsforløb vikles ind i hinanden. Romanen foregår i 1975 under den første oliekrise, og tematiserer det moderne menneskes splittelse mellem arbejde og kærlighed. Den står således i stærk kontrast til den efterfølgende og mere eventyrlige “Silkehavet”, der er henlagt til det sene 1700-tal, hvor de store europæiske frihedsidealer blev udklækket. Romanen følger den forældreløse Antonia, der realiserer sig selv som både sørøver, bogholder, elskerinde og mor.

Centralt i alle tre romaner i trilogien står stærke, selvstændige kvinder, der stræber efter at blive hele mennesker – følelsesmæssigt og samfundsmæssigt – kvinder, der tager ansvar for sig selv og udlever den skæbne, som historien og det politiske klima har tildelt dem.