”Elsken” er efternavnet på en hollandsk fotograf, hvis billeder kort optræder i Tomas Espedals bog af samme navn fra 2018 (”Elsken”, 2019). I romanen følger man karakteren Jeg, der har besluttet sig for at dø. Han har givet sig selv et sidste år at leve i for at kunne nyde livet fuldt ud: det sidste forår, den sidste forelskelse, den sidste cigaret. Han sanser verden som for første gang og snuser havet, byen og fuglene ind.
Et par dage efter sin beslutning rejser han til Frankrig med nogle venner; i et stort hus på landet isolerer han sig fra de andre, men da kvinden Aka vælger at gå den ugelange tur fra huset ind til Paris sammen med ham, falder skjoldet, og han forelsker sig. Aka bliver gravid, men Jeg fortæller ikke om sine planer. Han lever sit liv med sin nye kærlighed med hemmeligheden om den forestående død tæt til kroppen.
Han overgiver sig til sin afhængighed af alkohol og cigaretter og bruger et par måneder på at forsøge at drikke sig ihjel. I rusen er han let og lykkelig, og hans skrift bliver ulæselig som et grafisk tryk, ”han ville tegne et billede af rusen” (s. 53), skrive en art glemslens bog. Det lykkes ikke at dø af druk, og den romantiserede forestilling om at gå i hundene overskygges af den elendige kropslige forfatning, alkoholen efterlader ham i.
46296362
Dødsdagen får et tragikomisk skær, da den endelig oprinder. Jeg går hjemmefra i sit flotteste sæt tøj for at finde et godt sted at dø og møder sin nabo, der minder ham om, at det er hans tur til at slå den fælles græsplæne. Kan man lægge sig til at dø uden at have slået græsset? Hvornår kan man slippe sine forpligtelser?
”Elsken” er et nysgerrigt værk, der spørger, hvad livet er, og hvad døden er. Hovedpersonen Jeg kommer frem til, at jo større del døden er af livet, jo mere lever du. Så får hvert øjeblik betydning, også de dårlige dage med drukopkast i sengen.
Det er patosfyldt og romantisk som altid hos Espedal, og den smertefulde og sanselige tilgang til livet ses her som i det øvrige forfatterskab. Glæden ved detaljen og tingen og tallerkensmækkeren i haven gør værket nærværende, samtidig med at eksistentielle overvejelser om livet, døden, kunsten og kærligheden hæver det op. Herimellem gennemlever Jeg et år i fuld tilstedeværelse og ekstremt bevidst om forgængeligheden og erindringens betydning, når de døde har forladt jorden. For hvordan vil han gerne huskes? Og kan man selv bestemme det?
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Elsken"