Baggrund

Citat
”Det må være sproget som er ensomhedens oprindelse, tænker jeg og går gennem leddet ved gårdene hvor postvejen går op ad skråningen mod Mellingen. Det er en smuk vej. Her har man altså gået til fods med posten. Er brevet ikke selve symbolet på ensomhed? Den skrivende. Alene ved skrivebordet. Afskedsbrevet. Kærlighedsbrevet. Den gule konvolut man lukker til og overlader til sin skæbne.”
”Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv”, s. 43.

Tomas Espedal er opvokset i en arbejderfamilie i Bergen. I en periode i sine ungdomsår, fra 1985-87, boede Espedal i København, hvor han begyndte at skrive for alvor. Han blev en del af det københavnske punkmiljø og det litterære miljø omkring Poul Borum og Forfatterskolen. Efter sine formative år i København har han uddannet sig ved Universitetet i Bergen.

Som forfatter skiller han sig ud fra sin familie, der alle er arbejdere. Espedal gør meget ud af, at forfattergerningen er et arbejde som alle andre: Skrivemaskinen er den maskine, han arbejder ved hver dag. I et interview i Politiken siger han: ”I hele min forfattervirksomhed har det været vigtigt for mig at demonstrere, hvor meget arbejde det egentlig kræver at være forfatter. At det virkelig er et arbejde. Jeg skriver om at skrive. Her er mine arbejdstimer. Her er min produktion. Her er min maskine.” (Kim Skotte: ”Norsk forfatter: Hvis man tager hensyn, er man FÆRDIG”. Politiken, 2010-12-02). 

I sin seneste roman ”Mod kunsten” tager Espedal arbejdsbegrebet op i forhold til kunsten – to sider af samme sag for forfatteren, men måske ikke for resten af verden og i særdeleshed ikke for den familie, der gennem generationer har været arbejdere: ”Min familie var en arbejderfamilie. Jeg ville fortælle oldefars, farfars og fars historie, og det var en arbejderhistorie, som ikke rummede nogen som helst form for kunst. Så opstod paradokset, at det at fortælle om det i sig selv blev til kunst. Og han, som skal fortælle om det, bliver forfatter. At fortælle om arbejdet skubber ham i retning af kunsten. Det er den ambivalens, jeg ville have frem”. (Kim Skotte: ”Norsk forfatter: Hvis man tager hensyn, er man FÆRDIG”. Politiken, 2010-12-02). Tomas Espedal har aldrig haft et almindeligt lønarbejde, da forfattergerningen har været primær drivkraft og det eneste område, hvor han har haft lyst til at bruge sine vågne timer. 

Tomas Espedal har været initiativtager til Bergen Internasjonale Poesifestival. I 1991 blev han prisbelønnet i P2/Bokklubbens romankonkurrence for ”Hun og jeg”, og hans seneste romaner ”Gå. Eller kunsten å leve et vilt og poetisk liv” (2006) og ”Imot kunsten” (2009) blev begge nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris.