Den store kærlighed – og hvad så?

Citat
“’Hej Bridget, det er Colin Firth.’ Vi sprang alle et skridt baglæns. Det var Mr. Darcy. Med den samme dybe, jeg-gider-ikke, overklasseagtige stemme, med hvilken han havde friet til Elizabeth Bennet på BBC. Bridget. Mig. Mr. Darcy sagde Bridget. På min telefonsvarer.”
Helen Fielding: “Bridget Jones – på randen af fornuft”, s. 123

På et vigtigt punkt adskiller Helen Fieldings Bridget Jones fra Jane Austens heltinder: Vi får historien om, hvad der videre hændte. For hvordan kommer man videre, når man har fundet den store kærlighed, manden i sit liv? Lever man lykkeligt til sine dages ende eller er det først indenfor rammerne af parforholdet, prøven skal stå? De fleste vil nok nikke bekræftende til det sidste, men som bekendt slutter de fleste kærlighedsromaner lige netop dér, hvor det begynder at blive rigtig kompliceret. Men med opfølgeren “Bridget Jones – The Edge of Reason” fra 1999 (“Bridget Jones – på randen af fornuft”, 2000) lod Helen Fielding sin på det tidspunkt allerede legendariske heltinde springe ud på det virkelig dybe vand, og som kendere af Bridget Jones’ ikke altid lige heldige hånd i stort og småt måske havde på fornemmelsen bliver samlivet med en mand alt andet end problemfrit. Faktum er i hvert fald, at det lykkes Bridget at gøre Mark Darcy godt og grundigt gal i skralden og jaloux, så meget, at Bridget snart må se sig tilbage i singlernes rækker, og først efter mange vanvittige hændelser og misforståelser kan genforenes med sin elskede. Undervejs giver Helen Fielding ingenlunde køb på morskaben, snarere tværtimod: “Bridget Jones – på randen af fornuft” er faktisk sjovere og om muligt mere grotesk end den første roman. Bl.a. indeholder toeren et ubetalelig morsomt interview med skuespilleren Colin Firth, som Bridget Jones laver for avisen The Independent. Meningen er, at Bridget skal interviewe Firth om hans seneste film, men det lykkes aldrig, fordi hun er ude af stand til at se ham som andet end Mr. Darcy fra “Stolthed og Fordom”, som således stadig spøger i kulissen som indbegrebet af det perfekte forhold, Bridget forestiller sig findes. Helen Fielding vidste formodentlig på det tidspunkt, hvor hun skrev den anden roman, at Firth skulle medvirke i filmatiseringen af “Bridget Jones’ Dagbog”, hvilket naturligvis giver Colin Firths rolle i romanen en ekstra dimension.