Ubekvemmelighedszonen

Citat
“Ligesom naturens verden havde min mor ikke været ved særlig godt helbred da jeg blev født. Hun var otteogtredive, hun havde haft tre spontane aborter, og hun havde lidt af ulcerøs tyktarmsbetændelse i ti år. Hun lod mig ikke komme i børnehave fordi hun ikke ville give slip på mig bare et par timer om ugen.”
“Ubekvemmelighedszonen”, s. 181.

Essaysamlingen ”The Discomfort Zone” fra 2006 (”Ubekvemmelighedszonen”, 2007) bærer undertitlen ”En personlig beretning”. Værket består af seks mere eller mindre sammenhængende essays, hvoraf flere har været helt eller delvist trykt i avisen The New Yorker. 

I essayene beretter Jonathan Franzen om sin opvækst i det amerikanske midtvesten og om sit ungdoms- og voksenliv med tvivl, usikkerhed, kærlighedskvaler og et nærmest desperat forhold til fugle, der tenderer til en besættelse. De to første essays, ”Hus til salg” og ”To ponyer”, sætter scenen an med beretninger om barndomshjemmet i Webster Groves. Her fortælles om morens pertentlighed og drøm om det perfekte hjem, om farens arbejdsomhed, Franzens nørdethed og usikkerhed og om hans to ældre brødres oprør imod forældrenes normer. Det er den stadigt voksende litterære interesse og den unge mands stadigt mere desperate forsøg på at komme tæt på en pige, som essayet ”Det fremmede sprog” handler om. Franzen tager i sit næstsidste collegeår til München og læser. Her bliver den tyske litteratur et spejl på hans eget liv, og via sine dybdegående psykologiske portrætter får den ham til at se sine familiemedlemmer i et klarere lys. 

26729955

I samlingens sidste essay, ”Mit fugleproblem”, møder læserne den voksne Franzen, som fortæller om et ægteskab, der forliser, og om en fugleinteresse, der sniger sig ind på ham i takt med, at hans privatliv bliver mere og mere uoverskueligt og utilfredsstillende. Det er i samme periode, hans mor bliver meget kræftsyg, og hvor han efterhånden oplever, at han elsker hende. Viklet ind i fortællingen om forlist og funden kærlighed og fugle sniger Franzen en fortælling om miljø ind, og på den måde sluttes ringen – det politiske og personlige væver sig ind og ud af hinanden og kan ikke adskilles. 

Titlen ”Ubekvemmelighedszonen” refererer både til diskussionen om rumtemperatur i essayet ”To ponyer” og til den ubekvemmelighed, Franzen oplever i forhold til piger, i forhold til at være i sin egen krop og i forhold til at være udenfor et fællesskab. Og det refererer til et USA, hvor individualiteten i den grad er i højsædet, og fællesskaber uddør – selv det religiøse fællesskab mister ifølge Franzen sin kraft (s. 176-77).