I 2002 udkom Neil Gaimans første fortælling for børn og unge, ”Coraline” (”Coraline”, 2009), med illustrationer af Dave McKean. Bogen blev i 2009 omsat til en animationsfilm, også med titlen ”Coraline”.
Coraline og hendes forældre er flyttet ind i et stort, gammelt hus. Alt er nyt og fremmed, men værst af alt så har Coralines forældre ikke tid til andet end deres arbejde. Så Coraline går på opdagelse i og omkring huset. Hun møder husets andre beboere, de to gamle damer frøken Spink og frøken Forcible og en ældre mand med et musecirkus, hr. Bobo.
En dag lægger hun mærke til en dør i den fine stue. Døren fører øjensynligt ingen steder hen. Men en dag, da Coraline er alene hjemme, åbner hun døren, og bag den er der ikke længere en mur, men en lang gang.
24601986
Coraline går gennem den mørke gang og finder på den anden side en verden næsten magen til den, hun kommer fra. Men intet er, hvad det ser ud som på den anden side. Det går for alvor op for Coraline, da hun møder sin anden mor og sin anden far. De er sære forvrængninger af Coralines rigtige forældre med edderkoppefingre og sorte knapper i stedet for øjne.
Da Coraline nægter at blive i den anden verden og få syet knapper i sine øjne, tager den anden mor Coralines forældre til fange. Med hjælp fra en sort kat og glemte børn må Coraline kæmpe for sine forældres liv og for at komme tilbage til den rigtige verden.
Historien om Coraline er en blanding af skræk og fantasy, men først og fremmest er det en fortælling om Coralines modning og frigørelse fra sine forældre. Først da Coraline har mistet sine forældre, indser hun, hvor meget hun elsker dem og at det er hende alene, der kan redde deres liv. Coralines kamp mod den onde anden mor er således en overgangsrite, der markerer Coralines overgang fra barn til voksen.