Padder og krybdyr

Citat
”Man kan nemlig sagtens være et fint menneske og en god kammerat, selvom ens intelligenskvotient ligger og svinger et sted mellem sinke og åndssvag. Men derfor behøver man måske ikke ligefrem at lægge sig selv i kopimaskinen.”
”Padder og krybdyr”, s. 37.

I 2012 udkom Kristina Nya Glaffeys anden bog, ”Padder og krybdyr”, der er en ung lesbisk kvindes overvejelser om at blive mor med donorsæd og at være homoseksuel forælder i et temmelig heteronormativt samfund. Bogen, der genremæssigt befinder sig et sted mellem roman, essay, kronik og manus til et stand-up show, indrammes af to afsnit med en veritabel byge af spørgsmål om at blive forældre: ”Skulle de så have børn, og hvis de skulle, skulle de så begge to være gravide, og skulle de være det samtidig, og hvis ikke, hvem af dem skulle så være det først…” (s. 7). Disse spørgsmål retter sig både mod de såkaldte regnbuefamilier og mod forældre som sådan.

29158304

I bogens midterste afsnit harcelerer fortælleren i et fanden-i-voldsk sprog mod den pengegriske ’lebbeindustri’, der lever af at malke homoseksuelle, der ønsker at blive insemineret. Med henvisning til en navngiven fertilitetsklinik i København gennemgår fortælleren sprogbrugen på klinikkens hjemmeside, og angrebet angår i lige så høj grad den inkompetente brug af metaforer som de ublu priser på familieforøgelse. Hele fortællingen om ”den lykkelige insemination” under multikolorerede baldakiner og drømmefangere provokerer fortælleren, der vredt gør op med mytedannelsen om glade minoriteter.

I det hele taget har fortælleren svært ved at identificere sig med majoriteten af den seksuelle minoritet, hun tilhører. Der er udfald mod det lesbiske miljø og dets fjeldlebber, og kritikken er ikke uden en vis (selv)ironi.

Et afsnit gennemgår donorprofiler i en amerikansk sædbank, et andet merchandise til regnbuefamilier og der er flere små kapitler om padder, krybdyr og homoseksuelle pingviner.

Sproget imiterer jurasprog, religiøst sprog, ejendomsmæglersprog og mange andre diskurser, og ureflekteret sprogbrug er mål for hån og spot. Der er en sproglig nidkærhed og intellektuel og æstetisk overlegenhed hos fortælleren, der afskyr at blive slået i hartkorn med resten af lebbemiljøet.

Med humor, skarphed og etisk stillingtagen fornyer ”Padder og krybdyr” luften omkring et tabuiseret emne som fertilitetsbehandling til lesbiske.