Vibeke Grønfeldt har siden debuten høstet mange kritikerroser. Men et større publikumsgennembrud fik hun med kollektivromanen ”I dag” fra 1998.
22058649
Lige som ”Mulighedernes land” er den et kig ind i et stort persongalleris liv, her i form af 30 nedslag i enkelte dage og tidspunkter i befolkningen i et lille samfunds liv fra 1952 til 1996. Romanen er lettere fortalt og også kompositorisk enklere end ”Mulighedernes land”. Det er på mange måder desillusionerende små billeder, fremskrevet nærværende og knivskarpt, men det sanseligt enkle sprog forlener den med en ny luftighed og lethed, som klæder de tunge temaer. Lykken findes, men kun i enkelte øjeblikke.
Til gengæld kommer Vibeke Grønfeldts evne til at skildre naturen og dens gang helt til sin ret. I hele forfatterskabet er der en særlig sensibilitet over for duft, smag, syn og lyd nærværende, men i ”I dag” folder blomsterne sig bogstavelig talt ud. Som Grønfeldt selv formulerer det ”Vi mennesker er natur i os selv. Det er udgangspunktet for vores oplevelser. Mine stærkeste erindringer er forbundet med lys, årstider og vejr. Jeg husker ikke noget uden at huske, hvordan vinden gik gennem træerne, om den eller den busk stod i blomst.” (Dy Plambeck: Det er liv at være i sig selv. Information, 2004-02-12).