Ibsens teater ligger et sted i hele det enorme rodnet, som føder russeren Stanislavskis teorier om realistisk skuespil, som igen danner baggrund for Lee Strasbergs berømte Method Acting, der tæller en god del af de sidste 50 års Hollywoodstjerner blandt sine elever fra Paul Newman over Marilyn Monroe til Jane Fonda. Hans værker har inspireret til malerier (Edvard Munch "John Gabriel Borkman") og symfonier ("Peer Gynt" af Edvard Grieg), og de er blevet genstand for talrige filmatiseringer. Hvis man går ind på den officielle hjemmeside Ibsen.net og tjekker aktivitetskalenderen kan man se, at han spiller på teatre over det meste af verden. Næst efter Shakespeare sætter jeg uden at tøve Ibsen højst, erklærede den italienske nobelprisvinder Pirandello ("Henrik Ibsen", side 824), og det afspejler også meget godt hakkeordenen i teaterverdenen. Angiveligt er det kun samme Shakespeare, som er mere opført end Ibsen. Hans betydning for litteraturen har været betydelig. Rainer Maria Rilke hylder ham i en lang passage i "Malte Laurids Brigges optegnelser". James Joyce forsynede en engelsk udgave af "Gengangere" med et efterord. Som kulturpersonlighed er han dyrket som få i sit hjemland med Ibsen-festivaler, -priser og -huse, og kanoner og pensa. Som dansker kan man glæde sig over, at man kan læse ham på originalsproget. Han skrev på dansk og blev udgivet på Gyldendal i København. Det er nordmændene, som har haft opgaven med at oversætte ham.