Med sin inspiration fra magi og okkultisme og i sin samfundskritik minder Jodorowsky måske mest af alt om den engelske tegneserieforfatter Alan Moore. I Moores forfatterskab kommer magien endnu mere eksplicit til udtryk end i Jodorowskys tegneserier, f.eks. i serien ”Promethea” (1999-2005) der direkte udforsker spiritualitet og magi. Også i fremstillingen af dystopiske fremtidssamfund har de to meget tilfælles. Jodorowsky gør det i f.eks. Inkal-universet og Megalex-serien, mens Moores dystopier optræder i ”V for Vendetta” og ”The Ballad of Halo Jones”.
Jodorowsky udgiver stort set alle sine tegneserier på fransk på forlaget Les Humanoïdes Associés og indskriver sig derfor også i det forlags profil. Forlaget blev startet i 1974 af bl.a. Moebius/Jean Giraud, som skulle blive Jodorowskys vigtigste samarbejdspartner, med det formål at udgive en kvartårlig tegneserieantologi ”Métal hurlant” med primært science fiction, fantasy og horror-historier. Antologien fik enorm visuel betydning, både for Jodorowsky og for en hel generation af filmskabere, tegneseriefolk mm. Ikke mindst da den i 1977 blev oversat til engelsk ”Heavy Metal”, og udgivet i England og Nordamerika.
Inkal-sagaen har ligheder med science fiction tegneserien om ”Valérian et Laureline” (”Linda og Valentin”) af franske Pierre Christin og Jean-Claude Mézlières. De er to ”rumagenter”, der rejser i tid og rum. Serien fik, ligesom Inkalen, enorm visuel betydning, ikke mindst for Star Wars filmene, og er begge klassiske franskudgivede sci-fi tegneserier i det europæiske albumformat. I ”Den sidste inkal 1” hærger en altødelæggende pest, som deformerer og dræber alt liv den kommer i nærheden af. Det, sammen med den mere realistiske tegnestil af José Ladrönn, ligner det univers, italieneren Paolo Eleuteri Serpieri fremstiller i den erotiske sci-fi serie ”Morbus Gravis”, som foruden pesten skildrer et klasseopdelt dystopisk samfund, hvor robotter undertrykker de nederste klasser.