Skrevet på polsk

Citat
”Jeg -/ brænder ud i hjørnet./ Troløs ikke troende./ En håndfuld liderlig aske./ De sidste gnister springer frem/ med en kraft/ der er en bedre sag værdig.”
”Skrevet på polsk”, s. 38.

”Skrevet på polsk” er Janina Katz’ tyvende bog. Katz har skrevet digtene på sit modersmål og siden oversat dem til dansk.

Samlingen er indrammet af digtene ”Dengang (1)” og ”Dengang (2)”, der begynder med samme vers: ”Sidder under et ungt æbletræ/ begloet af krigen”. Her er det stadig Katz’ barndomserfaring med holocaust og familiens udslettelse, der er udgangspunkt for digterjegets kredsen om tab, kærlighed, død og digtning. Der er ikke noget ’jeg’ i disse første vers, og i de resterende vers veksles der mellem tredjeperson (”Et barn revet ud af helvedet”) og førsteperson (”Hvem har knuget mig ind til sit bryst?”), hvilket kan være et udsagn om, at det tidligere ’jeg’ hverken kan skelnes fra, men heller ikke er helt identisk med denne samlings digterjeg.

28902255

Der skrives på en fortid: ”Mine kære./ Dette digt er faldet ud/ af mit hjerte,/ det er sygt af fortid.” (s. 23). Denne fortid er præget af negationer. I et af de digte der hedder ”&&&” er det, ligesom i resten af Katz’ forfatterskab, både de tabte døde og det, der ikke er blevet realiseret i livet, der udgør negationserfaringen: ”Hvor lang er ikke denne liste/ af uindbudne gæster/ til mit ikke-bryllup.” (s. 16). Titlen peger på både den ophobning af sorgfuld erfaring og den fortsættelsestrang, digtene også synes skrevet på. I digtet ”Hvem ved…” beder jeget om udsættelse fra døden. Der er stadig en lyst til både kærlighed, venskab og skrift, som altså også bliver en slags poetik: ”Jeg har endnu ikke skrevet et digt,/ der vil få verdens hjerte/ til at slå for de forfulgte/ og de sultende.// Og har endnu ikke fundet/ den hånd,/ der vil holde om min/ og skrive i mit hjerte.” (s. 34).

Digtene er både tungsindige og humoristiske. Udover negationerne er allegorien den fremherskende trope hos Katz. Man tyr til det konkrete for at sige det abstrakt uforståelige, der er f.eks. krigen, der beglor digterjeget, jorden der er en gammel luder, hjertet der er en evig teenager. Et sted er ’jeget’ ”en håndfuld liderlig aske” (s. 38), altså noget dødt der stadig gnistrer. Det er både sjovt og sorgfuldt.