Det er oplagt at sammenligne Imre Kertész’ forfatterskab med andre forfattere, som i deres bøger har beskæftiget sig med skildringer af Holocaust, såsom den italienske Primo Levi eller den polske forfatter Tadeusz Borowski, som først for nyligt er udkommet på dansk. Kertész fremhævede i sin pristale i forbindelse med sin modtagelse af Nobelprisen i litteratur i 2002 den polske kollegas fortællinger som et forbillede for ham. Kertész’ bøger kan også sammenlignes med andre ungarske forfattere som Peter Esterhazy og Peter Nadas, der også beskæftiger sig med skildringer af det 20. århundrede.
Man kan dog også placere Kertész i en bredere modernistisk tradition. I Imre Kertész skildring af det absurde og det meningsløse – for eksempel det absurde i, at man bliver arresteret uden at have gjort noget forkert – er det oplagt at sammenligne ham med forfattere som Albert Camus og Franz Kafka. Jeg'et i ”Kaddish for et ufødt barn” er for eksempel også blevet sammenlignet med Sisyfos i Albert Camus’ skildring af ham i ”Sisyfosmyten”. Også på andre områder hænger Imre Kertész sammen med en modernistiske forfattere som Franz Kafka, Louis-Ferdinand Celine, Albert Camus og Samuel Beckett. I forbindelse med Kértesz’ syn på ondskaben er det desuden oplagt at kæde ham sammen med de tanker, man finder hos filosoffen Hannah Arendt.