Fortællestrukturen i Hippie-serien er et patchwork af rekonstruerede scener, reportage, interview og citater fra sange, breve og aviser. Man kunne kalde formen en collage, hvis modsætning ville være en alvidende fortæller, der berettede det hele i samme tone. På de sidste sider af ”Hippie 1” refererer Øvig Knudsen netop til tyske Hans Magnus Enzensbergers dokumentariske collage ”Anarkiets korte sommer” (1972), der forener en mangfoldighed af kildetyper.
Blandt sine danske samtidige har Øvig Knudsen et slægtskab med Tom Buk-Swienty, der tilsvarende er rundet af journalistikken og tager fat i danmarkshistoriens ubehagelige kapitler. Den mislykkede krigsindsats i 1864 bliver udfoldet i ”Slagtebænk Dybbøl” (2008) og ”Dommedag Als” (2010) med det narrative flair, der lokker læserne til, og respekten for detaljen holder kritikken fra historikerkollegaerne borte. Buk-Swienty fortæller om nederlag, som gav Danmark et nationalt mindreværd, mens Øvig Knudsen i ”Efter drabet” tager fat i modstandsbevægelsens likvideringer, der også gjorde ondt, længe efter skuddene lød.
Danske Thorkild Hansen kan desuden ses som en forfader til Øvig Knudsen. I sin slavetrilogi (1967-1970) får Hansen understreget Danmarks medansvar for slavehandlen og de overgreb mod afrikanere, den legitimerede. Som Hansen udviser Øvig Knudsen en interesse for, hvornår moralen skrider. Og variationen mellem historiske oprulninger og reportage fra en nærmere fortid findes både i slavetrilogien og en bog som ”Hippie 2”. Man må dog sige, at Hansen går tættere på fiktionen i sin behandling af fakta, deraf antager hans forfatterskab en hybridkarakter, hvor Øvig Knudsen er en mere nøgtern dokumentarist.
Især Hippie-bindene gør, at man kan drage en parallel mellem forfatteren og en strøm i nyere amerikansk litteratur. Øvig Knudsen giver stemme til et kor af mennesker, der var vidner til afslutningen på 1960erne og starten af 1970erne. Den amerikanske forfatter Dave Eggers har bygget flere dokumentariske beretninger på samtaler med overlevere – men som talerør for færre personer. I bogen ”Zeitoun” (2009) fortæller han historien om, hvordan parret Abdulrahman og Kathy Zeitoun tacklede orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005. I ”What Is the What” fra 2006 (”Hvad er dette hvad”, 2008) skriver han en slags selvbiografi for Valentino Achak Deng, der har ladet sig interviewe om at vokse op under den anden borgerkrig i Sudan. Mundtlige overleveringer danner også grundlag for bogserien ”Voice of Witness”, som Eggers’ eget forlag McSweeney’s står bag: udgivelser, der peger på manglen på social retfærdighed i USA, blandt andet med en samling fortællinger fra illegale immigranter, ”Underground America” (2008) redigeret af forfatteren Peter Orner.