løfter metalliske arme i luften.
Det er vintervejr og asfalten er tørkold
kulden bider i hænder og læber.
Trafikken er standset og står og oser.
Vejbanerne rejser sig stejlt
lygterne hænger som klokker
i en kirke af tandhjul og elektricitet.
Alt er sat på pause.
Undtagen den coaster der nærmer sig
gennem isen som synger.”
I 2008 er Janus Kodal tilbage i byen i digtsamlingen ”Hovedbanen og andre impulskøb”. Men den by, som emmede af fremmedgørelse i begyndelsen forfatterskabet, er nu skiftet ud med en anderledes folkelig attitude med smørrebrød, beverdinger og vandreture rundt i de københavnske brokvarterers gader. I Kodals debut ”Antologi” fra 1991 var København en mørk, fremmedgørende maskine, men beskrivelsen af hovedstaden i ”Hovedbanen og andre impulskøb” er anderledes levende, nærmest organisk. I digtet ”Vinterbillede” har Knippelsbro fået arme (som godt nok er metalliske), mens isen i Øresund kan synge. Den by, ”Vinterbillede” beskriver, er ganske vist gået i stå, men den er ikke død, som den unge Kodal nok ville have ment. Den er stadig levende, blot er ”Alt sat på pause” (s. 11) i vinterkulden.
27379265
Døden er dog alligevel på spil i digtene, for Kodal forfalder ikke til den rene hyggeskildring. Flere digte handler om jeg-fortællerens oplevelser på bytur med Frank, en god ven, man kan drikke og snakke poesi med. Frank ender med en kniv i maven efter en våd aften, og vennerne må begrave deres ven, men tager på vej til kirkegården kisten med på bodega ”og fik skænket op med glemmevand” (s. 40). Franks død markerer et farvel til ungdommen, hvor det allerede i det efterfølgende digt skrives: ”Uskyldigheden er væk. Bag brystet / banker mit gråhårede hjerte” (s. 41).
På trods af de triste passager er ”Hovedbanen og andre impulskøb” en mere munter beskrivelse af livet i byen, hvor jeg'et er en indlejret del af bylandskabet. Digtsamlingen kan sammenlignes med udgivelser som f.eks. Søren Ulrik Thomsens ”Det værste og det bedste” og ikke mindst ”København Con Amore” (som Thomsen lavede sammen med Jokum Rohde), hvor København dyrkes på en nostalgisk tilbageskuende facon med gamle, brune værtshuse henne om hjørnet, nede i kælderen.