Beslægtede forfatterskaber

Janus Kodal debuterede som meget ung som del af en generation af folk som Morten Søndergaard, Helle Helle og Mads Brenøe. Dette kuld af forfattere stod i forbindelse med den mørkt punkede digtning fra firserne, men de markerede også et brud med generationens selvhøjtidelighed, som man så hos f.eks. Michael Strunge. Kodals digt ”At flyve” fra debuten ”Antologi” kan sammenlignes med Strunges berømte digt "Livets hastighed" (”Livets hastighed”, 1978).

Kodals generation delte ikke i samme grad det gravalvorlige sortsyn og havde en mere kritisk distance til sig selv og sin rolle i et samfund, hvor massemedier og populærkultur vandt frem på bekostning af tv-monopol og strenge dannelseskrav. I modsætning til mange kolleger fra sin generation, har Kodal aldrig kastet sig over prosaen, men er blevet ved poesien.

I en større litteraturhistorisk kontekst indskriver Janus Kodal sig især i en symbolistisk tradition, hvor kunsten er i stand til at skabe forbindelse til højere magter (i Kodals tilfælde ikke nødvendigvis i traditionel religiøs forstand), rusen og ekstasen. Da den symbolistiske poesi i Danmark vandt frem omkring år 1900, udgjorde den en modvægt til den jordnært videnskabelige naturalistiske prosa.

I beskrivelserne af storbyens landskab på godt og ondt er Kodal beslægtet med den franske digter Charles Baudelaire (1821-67), som beskrev storbyens bagside med en kraft, der til stadighed inspirerer poeter verden over. I dansk poesi er Tom Kristensen og Søren Ulrik Thomsen også eksempler på forfattere, som har gjort byen til et centralt tema i deres digtning.

I sine sprogkritiske tekster har Kodal også en forbindelse med digteren Per Højhølt (1928-2004), som selv sprængte rammerne for sproget f.eks. i det berømte langdigt "Turbo" (1968), som vendte fastlåste betydninger af sproget på hovedet. Per Højholt spøger også i Kodals naturbeskrivelser i f.eks. ”I Provinsen”.