Den inderste fare II

Citat
“Bag ministerkontorets nedrullede gardiner, henne på sildebensparketgulvet, der glinsede i skæret fra pejsen, sad han på knæ. Foran ham lå hendes strømpeklædte ben fremstrakt fra tåspidsen nede foran ilden og hele vejen op, hvor nederdelen var krænget op over skødet, som hvilede yderst på stolesædet.”

”Den inderste fare II”, s. 27.

Andet bind af Birgithe Kosovics biografiske skildring af Erik Scavenius starter dagen efter, bind 1 slutter. Dagen er 4. november 1942, og Danmark er omkring halvvejs inde i sin besættelsesperiode. Scavenius sidder foran pejsen med sin otte år ældre hustru Emma efter at have været i Berlin til langtrukne møder, hvor forhandlingerne om en ny dansk statsminister og regering er gået i hårdknude.

Som i bind 1 er læseren helt inde i hovedet på politikeren. Vi er med i hans overvejelser om bl.a. at danne en ny upolitisk og tilsyneladende tyskvenlig regering og inde i Scavenius’ vrede over de øvrige ministres – i hans øjne – urealistiske forhåbninger om, at besættelsesmagten ikke afstraffer de usamarbejdsvillige. Læseren er som i bind 1 også med i Erik Scavenius’ livlige seksualliv med især Alice Ninon.

Kritikken af Erik Scavenius’ politiske handlinger var allerede eksisterende under besættelsen, og netop hans samarbejdsvillighed med de tyske politikere – især den intellektuelle dr. Werner Best – gør, at tyskerne kun vil acceptere ham som ny statsminister i 1942. Han er nødt til at takke ja til den svære post.

54131631

De personlige konsekvenser for Erik Scavenius var store, og det var han klar over, allerede da han indvilligede i at indgå i besættelsestidens regeringsmagt. I hans øjne var konsekvenserne for Danmark dog endnu større, hvis han ikke påtog sig opgaven, og landet risikerede deciderede kampe med nazisterne. I det lys kan man mene, at Birgithe Kosovics fiktionaliserede fremstilling af Erik Scavenius er venligt stemt. Samtidig har nogle kritikere påpeget, at hun går for langt og bliver for konkret i sine dramatiseringer af bl.a. Scavenius’ begær efter bl.a. den unge Alice Ninon, som han senere bliver gift med. At der er for mange detaljer med, når der nu er tale om en virkelig og afdød figur, som man reelt ikke kan se ind i hovedet på. Den diskussion er klassisk for de historiske og de biografiske romaner, og Informations anmelder Tue Andersen Nexø brugte sågar overskriften ”Skinkepumpet prosa om en erotisk minister” i en artikel om romanen. Selv bygger Birgithe Kosovics detaljerede beskrivelser af Ninon og Scavenius bl.a. på en bog skrevet af Alice ’Ninon’ Duvantier selv. Serien om Erik Scavenius vandt i 2019 Politikens Litteraturpris.