Hvis Cilla kunne se mig nu

Citat
”Alle de gange, jeg havde holdt hendes hånd, smeltede hele tiden sammen til ét billede i min erindring. Erindringen om min hånd i Cillas. Hundrede gange. Tusinde. Hele tiden ét billede. Aldrig nogensinde nok.”

”Hvis Cilla kunne se mig nu”, s. 110.

I 2019 udgav Anita Krumbach romanen ”Hvis Cilla kunne se mig nu”.

Solvej er 14 år gammel og slået helt ud af kurs. Det har hun været, siden hendes storesøster og bedste veninde Cilla blev kørt ned og døde to år tidligere. Det er ikke kun Solvej, der er slået ud, det er hele hendes familie også. Moren Ruth balancerer på randen af et sammenbrud, og faren Palle forsøger så godt han kan at afværge katastrofen. Solvejs søskende, storebror Lau og lillesøster Marta, håndterer tabet ved at dykke ned i videnskabelige forsøg og tykke bøger om Christian den 4.

Men Solvej gør ingenting. Hun er opslugt af det tomrum, som Cillas død har efterladt hende i, og hun er ude af stand til at gøre andet end bare at flyde med strømmen. Det gælder i relationen til veninden Pil, som Solvej egentlig slet ikke kan lide, men som hun ikke formår at sige fra overfor, og det gælder i relationen til Ruth, der ikke vil tale om Cilla og dermed kommer til at diktere, hvordan hele familien skal sørge – nemlig i tavshed.

46013662

Da familien skal afsted på sommerferie til Sverige, krakelerer den skrøbelige skal af kontrol, de har omgivet sorgen med. Ud af det blå dukker Cillas gamle kæreste Eddie op. Han har været ude at rejse og kommer nu for at hente sin og Cillas hund, der har boet hos Solvejs familie siden Cillas begravelse. Ruth nægter at give hunden fra sig og resultatet bliver, at Eddie tager med familien til Sverige.

Eddie sørger også, men i modsætning til Solvejs familie, så sørger han højt. Han taler om Cilla, er vred, ked af det, griner og mindes. Det sætter gang i noget i Solvej. Hun begynder en langsom rejse ud af det tomrum, som hun har befundet sig i siden Cillas død. I Sverige møder hun også drengen Måns og hans mor Ingegerd. Måns hjælper Solvej til at finde sig selv og mærke efter, hvad hun vil og har lyst til, og Ingegerd giver Solvej den voksne omsorg og støtte, som hun har brug for til at blive sig selv uden Cilla.

Tematisk kredser ”Hvis Cilla kunne se mig nu” om sorg, tab og løsrivelse. Solvej kæmper ikke kun med at finde en identitet efter at have mistet den søster, som hun hele sit liv har været tæt knyttet til, hun kæmper også med at løsrive sig fra sin families måde at håndtere sorgen på.