Med romantrilogien ”Forføreren” fra 1993 (”Forføreren”, 1994), ”Erobreren” fra 1996 (”Erobreren”, 1997) og ”Oppdageren” fra 1999 (”Opdageren”, 2000) har Kjærstad lanceret en ny, stor episk form. Dette romanværk på mere end 1.500 sider er koncentreret om en enkelt menneskeskæbne.
Jonas Wergeland er søn af den moderne norske velfærdsstat. Han er blevet en helt og en kultfigur i sin samtid ved at revolutionere sin tids store medium, fjernsynet, med en tv-serie om betydningsfulde nordmænd gennem tiderne. Wergeland har gjort fjernsynet til et intenst og vedkommende medium og gjort de betydningsfulde nordmænds indsats til en levende og umiddelbar virkelighed for en tiltagende blind og indolent velfærdsbefolkning. Succesen er den ene halvdel af Wergelands skæbne; den anden er en katastrofe: at hans hustru, den milde og kloge diplomatdatter Margrethe, som hans private univers er bygget op omkring, bliver myrdet, måske endda af ham selv.
Trilogien er et stort anlagt bud på en samtidsroman. Det er et romanværk, der tegner et tidsbillede med kritisk dybde og episk bredde. I stedet for et sammenhængende plot har Kjærstad valgt at fortælle et par hundrede små historie-fragmenter fra forskellige epoker i Jonas Wergelands liv, som bestandig danner nye og overraskende mønstre. Jan Kjærstad søger at give sine læsere et billede af, hvad samtiden kunne være, et billede, med andre ord, der vil afsøge den samtidige virkeligheds ikke-realiserede muligheder.
21854085
Hvad er et menneske? Og hvordan hænger et liv sammen? lyder det gennemgående retoriske spørgsmål. De tre romaner er fortalt af tre kvinder med hver deres forhold til Jonas; den første fortæller (hvis identitet først afsløres i den følgende roman) opruller et billede af hans liv, som det tager sig ud i retrospekt, efter fundet af den døde Margrethe. I ”Erobreren” er fortælleren en ny mystisk kvindeskikkelse (hvis identitet igen først afsløres i den tredje roman), der beretter om andre brudstykker af Wergelands liv. ”Går det an at forandre et liv ved at fortælle det?”, spørger hun: ”Kan man se en sammenhæng mellem den forbrydelse, han er anklaget for og hans liv i øvrigt, og kan man derved forandre billedet af dem begge?” I ”Opdageren” er fortælleren ikke længere maskeret; her er hele to fortællere; Jonas’ datter Kristin, der skriver om faren, efter han har afsonet sin fængselsstraf, og ham selv, i et par kapitler der består af de noter, han selv gør, mens han iagttages af datteren.
Romanerne om Jonas Wergeland rummer et utal af små historier fra hans liv – fra hans barndom og opvækst i den socialdemokratiske Oslo-forstad i halvtredserne og tresserne, hans oprørske og flakkende ungdom og studietid, hans projekter, venskaber og inspirationer, hans kvindebekendtskaber, og glimt fra hans karriere, hans rejser i verden og hans tv-produktioner. De tre romaner giver således meget forskellige billeder af Jonas’ liv og skæbne. Dette betyder imidlertid ikke, at de tre romaner konkurrerer om at skabe det sandeste billede af Jonas, men derimod at det sandest mulige billede viser sig netop i pluraliteten og i samspillet mellem de tre måder at fortælle hans liv på.
Alle disse fragmenter bearbejdes i den fortløbende omorganisering af livets kronologiske forløb, og hermed opstår forbindelser og forklaringer, som ikke ville være synlige i en ligefrem fortælling. Romanerne kan siges at være komponeret efter hjulets model. Enkeltfortællingerne repræsenterer egerne i hjulet, som kredser om navet: Mordet på Jonas Wergelands kone Margrethe.