Kriseår og gennembrud

"Jeg står nu ligesom ved et vendepunkt i livet". Sådan karakteriserede Selma Lagerlöf sin egen situation i 1910 ved porten til et produktivt, men også voldsomt krisefyldt ti-år af sit liv og forfatterskab. Et ti-år, hvor hun igen tog Mårbacka i besiddelse og fik åbnet for tildækkede og glemte erindringsspor.

I de to romaner, Liljecronas hjem (1911) og Kejseren af Portugalien (1914) fortæller Selma Lagerlöf to kvindelige frigørelseshistorier fra henholdsvis det moderlige og det faderlige. Stærkt personligt prægede fortællinger, men forvandlet til kunstnerisk gyldige myter om kvindelig frigørelse, modning og vækst. I Kejseren af Portugalien på gribende vis. Romanen er en enestående psykologisk og sjælelig studie af de stærke bånd, der findes mellem far og datter og af de ubærlige omkostninger for begge parter, der er resultatet af den nødvendige adskillelse. Man må til verdenslitteraturens ypperste forfattere: Sofokles, Shakespeare og Dostojevskij for at finde fortællinger, der har dens lige i bevægende dybde i fortolkningen af forholdet mellem frigørelse, skyld og soning. Romanen er på en gang religiøs i sin passion og kunstnerisk i sit sigte ved betoningen af fantasiens frelsende egenskaber i menneskelige krisesituationer.

Romanerne Køresvenden (1912) og Bandlyst (1918) omkranser 1. verdenskrig og er begge båret af stærke moralske bud om medmenneskelighed, i Køresvenden ved de berømte slutord: "Herre, lad min sjæl komme til modenhed inden den skal høstes", og i Bandlyst ved omformningen af Bibelens femte bud:"Du må ikke slå ihjel" til "Du skal elske din næste". Men romanerne er lige så makabre, som de er moralske. Med en egenart et fascination kredser Selma Lagerlöf om døden og den forsagende kærlighed i de to værker, hvorved hun synes at underminere sit eget budskab om næstekærlighed med en længsel, der rækker helt ud af livet og ind i en sjæleverden, hvor kun de døde lever. Begge romaner er inspireret af antroposofiens lære om de åndelige stadier og Platons idé om en trinvise forædling af eros. Læst i den sammenhæng er de interessante, ligesom Køresvendens drømmende sprog og sære sjælelige billeddannelser er gennemført med artistisk finesse.

Sideløbende med de store romaner skriver Selma Lagerlöf Stemninger fra Krigsårene og en række af sine klassiske små fortællinger, selvbiografiske og kønspolitiske essays om Skiftingen, To spådomme og Hjem og stat i samlingerne Trold og mennesker I-II (1915, 1992), der varsler forfatterskabets modne år.