Hovedpersonen i “Konventioner” fra 2004 er Izak Nowak, en forsker, der sammen med partneren og vennen Martin har et lille firma, som udvikler en ny måde at registrere tsunamier på. Izak kommer oprindelig fra Polen og skriver jævnligt breve til sin søster Aniela, der er blevet i landet, men han får aldrig noget svar tilbage. Izak har sammen med ekskæresten Camilla den indadvendte teenagedatter Nan, som Izak med stor faderkærlighed forsøger at hjælpe ud af forskellige problemer.
Da Izak møder den internationalt anerkendte cellist Helene Estimar, hvirvles han ind i et besættende kærlighedshav, som skiftevis er præget af små krusninger og høje bølger. Folk omkring det forelskede par bliver involveret i deres historie, heriblandt Nan og Izaks ven, antropologen Nilen, som også hurtigt bliver Helenes fortrolige.
25946278
Historien bliver fortalt af Nilen. Han fremstår både som en af personerne i romanen – hvis historie læseren får fortalt – og som en alvidende fortæller. Nilen skildrer Izaks og Helens følelser og tanker og beskriver, hvad de laver, også når han ikke selv indgår i handlingen. Denne særlige type fortæller gør, at handlingen føles nærværende, fordi Nilen ‘står’ bag ved fortællingen og beskriver, hvordan tingene hænger sammen. Han ikke blot beskriver, han kommenterer også og har blandt andet et noget ukonventionelt syn på kærlighed og monogami. Han mener dybest set, at mennesket ikke kan fungere, hvis det skal være fuldstændig monogamt, og han har selv adskillige forliste kærlighedsforhold bag sig.
Man kan stille spørgsmål ved Nilens troværdighed og hans hensigt med at fremstille usikkerheden i forholdet mellem Izak og Helene. Formålet kan være at understrege sin pointe i forhold til monogami og konventioner i al almindelighed. Det kan imidlertid også dække over en misundelse. På grund af Nilens valg af livsførelse og de konsekvenser, det medfører, for eksempel ensomhed, er han ikke i stand til selv at opnå den ubetingede hengivelse til et andet menneske, som Izak og Helene oplever. En af grundene til, at de tør give sig hen til hinanden, er måske netop, at de binder sig ‘konventionelt’ til hinanden og dermed ikke er bange for, at den ene forlader den anden.
Titlen henviser til, at det konventionelle er et relativt begreb. Selvom noget er vedtaget som den gældende standard for kærlighedsforhold, er det ikke sikkert, at denne standard er den rigtige for alle.
“Konventioner” er et moderne kærlighedsdrama, som er fuld af overvejelser om, hvad kærlighed er for en størrelse, og hvilke vilkår vi giver den i vores traditionelle parforhold. Når det begynder at knage i forholdet mellem Izak og Helene, er det så, fordi de er fortravlede med hver deres karriere, eller er det fordi, de hver især har for store krav og forventninger til begærets og lidenskabens styrke?
Romanens styrke ligger især i beskrivelserne af kommunikationen mellem Izak og Helene. Misforståelserne er så godt observeret og beskrevet, at de fleste vil kunne nikke genkendende til dem. Romanen er fyldt med sproglige godbidder og detaljerige, sanselige iagttagelser, som giver en følelse af, at man som læser selv er med i handlingen.