I “The Host” fra 2008 (“Vandrende sjæle”, 2009) eksperimenterer Meyer med et nyt fantasy-univers. Handlingen er en sci-fi-fortælling bundet op på den typiske ide om besættelse – kroppe, der bliver overtaget af andre væsner – eller sjæle, som de hedder her. Set-uppet kender man fra filmklassikeren “Invasion of The Body Snatchers” af Philip Kaufman eller historier om djævleuddrivelser, hvor kroppen, sjælens bolig, kan få nye beboere og tjene andre (u-)væsners viljer.
I Meyers bog er verden blevet overtaget af fremmede fra det ydre rum, ‘sjælene’. I sig selv er det en skæg idé, at sjælene kommer fra det yderste ydre for at tage bolig i det inderste indre, i menneskets krop. Invasionen er sket med diskretion, idet sjælene overtager kroppene uden, at man kan se det på legemerne. Kun ganske få mennesker har undgået at blive besat, og de lever nu i en konstant kamp for at bevare en sund sjæl i et sundt legeme, for at bevare en fri vilje. Verden er på sin vis blevet et mere roligt sted at opholde sig; der er ingen krige eller konflikter, ingen legemlig sygdom anden end den, der består i, at en parasit har overtaget menneskekroppen.
27940234
Vi følger rebellen og mennesket Melanie Snyder, der bliver fanget og overtaget af en af sjælene, der kaldes Vandrer. Men Melanies sjæl er ikke sådan at komme af med, og inden længe begynder hun at påvirke Vandrers sind med tanker og minder om broderen Jamie og kæresten Jared. På forunderlig vis er kærligheden det mest smitsomme i historien, for Vandrer kan ikke gøre sig fri af Melanies længsel efter sine elskede, og hun begiver sig derfor ud i ørkenen for at finde de to, der bor i skjul sammen med en mindre gruppe mennesker, der ledes af Melanies onkel Jeb. Men mødet med Vandrer i Melanies krop går selvfølgelig ikke så godt. Splittelsen mellem krop og sjæl og kærlighed og fjendskab udvikler sig til en ambivalent kamp, hvor karaktererne bogstaveligt talt skal rumme mere end blot deres egne følelser.
Tanken er interessant, og bogen er lang. Meyer beviser her, at hun igen kan opfinde, beskrive og udleve et helt univers og en original ide samtidig med, at læseren bliver sat ind i hver enkelt karakter. I overført forstand bliver læseren jo på en måde selv en vandrende sjæl, der i fiktionens verden låner karakterernes liv – for en stund.