“Hvorhen de end går, og hvad der end hænder dem undervejs, så vil den lille dreng og hans bjørn altid lege på det fortryllede sted, der ligger langt inde bag skoven.” Sådan ender bogen “Peter Plys og hans venner”. Det er selvfølgelig Jakob og Peter Plys, der er tale om, og med dette fantastiske udsagn forsøger forfatteren A.A. Milne at fastholde og forlænge barndommens glæder ind i voksenlivet.
En anden samtidig forfatter, som inkorporerede denne værgen mod at blive voksen i sine værker, er forfatteren J.M. Barrie. I 1902 skabte han figuren Peter Pan, der bor på Ønskeøen sammen med Klokkeblomst og De glemte Drenge, og som har et motto om aldrig at blive voksen.
“Vinden i Piletræerne”, der er skrevet af den engelske forfatter Kenneth Grahane i 1908, er ligesom bøgerne om Peter Plys illustreret af Ernest H. Shepard. Begge bøger er befolkede af dyrekarakterer, som lever i fantasifulde universer. Og for at det ikke skal være løgn, så dramatiserede A.A. Milne “Vinden i Piletræerne” i 1929.
Bøgerne om Peter Plys kan desuden sammenlignes med Lewis Carrolls værk “Alice i eventyrland”, der udkom i 1865. I begge bøger er det et barn – henholdsvis Jakob og Alice – som befinder sig i et eventyrligt land befolket af snakkende dyr. Begge fortællinger er desuden skrevet, så de henvender sig til både børn og voksne – sidstnævnte ved at den inddrager en masse satire om samtidens politikere og andre fremtrædende mænd i samfundet.
Blandt nordiske forfattere er det mest oplagt at sammenligne Milne med Astrid Lindgren. Også Lindgren har skrevet børnebøger om børns flugt fra virkeligheden, men her har flugten ofte en barsk årsag. Eksempelvis i “Mio, min Mio” og “Brødrene Løvehjerte”, hvor flugten er til fjerne, nærmest fortidige fantasiuniverser.